Ten minutes of fame
Andy Warhol lovede os jo alle ét kvarters berømmelse -- jeg måtte nøjes med ti
Se med på nedenstående link, hvor jeg bliver interviewet til TV2 News om, hvor svært det kan være med statistik og sandsynligheder, og hvad Lotto-tal kan fortælle os om dette fænomen. Med på vejen får du også et par tips til, hvordan du skal vælge dine Lotto-tal:
Min observante kusine Louise bemærkede i øvrigt det pudsige i, at der nederst på skærmen samtidig kører "breaking news" om de famøse farlige, spanske VTEC-agurker. Meget tyder på, at myndigheder, borgere og medier i denne sag overreagerede ganske voldsomt; baseret på nogle få og usikre observationer. Netop det samme mønster, som vi i forskningsprojektet kan aflæse i folks Lotto-spil.
(PS: Tak til fætter Tonny, som har lagt klippet ud på nettet. Og læs evt. mere om forskningsprojektet i et tidligere blogindlæg her.)
Stol ikke på din intuition !
Man skal passe gevaldigt på med at stole på sine mavefornemmelser, når det gælder statistik. Folk er nemlig tilbøjelige til at drage alt for stærke konklusioner ud fra et begrænset datagrundlag.
Dette kommer blandt andet til udtryk, når lotto-spillere vælger hvilke tal, de vil spille på. Stik mod de kolde statistiske love lader mange sig nemlig påvirke af, hvilke tal, der er udtrukket i de foregående uger (gør du selv det?).
Dette kom for alvor til udtryk, da præcis samme vinderkombination for nylig blev udtrukket to uger i træk i det bulgarske lotto (ja, den slags kan sagtens ske!). Ingen spillere havde valgt vinderkombinationen den første uge, men den anden uge havde hele 18 spillere valgt at spille på sidste uges vinder, og måtte derfor dele førstepræmien.
Dette er blandt konklusionerne i artikel; skrevet af undertegnede sammen med Jean-Robert Tyran (U. Wien) og Sigrid Suetens (U. Tilburg), og som for nylig er offentliggjort i online-tidsskriftet VoxEU.org.
Artiklen er henvendt til er bredere publikum, og er derfor relativ kort og skrevet i et let sprog. Den kan læses her:
http://voxeu.org/index.php?q=node/6372
Økonomer er ikke kun økonomer
David Romer er et glimrende eksempel på, at økonomer ikke kun bruger eksempler fra den normale økonomiske verden for at understrege deres pointer. I hans glimrende artikel "Do Firms Maximize? Evidence from Professional Football", har han analyseret 700 kampe i NFL for at se, om trænerne foretager rationelle valg på 4. og sidste down - dvs. om de sparker eller "går efter den".
Han finder, at trænerne i NFL er for konservative og for tit vælger at gå efter et field goal i stedet for at prøve at score touch down. Det interessante i hans artikel er, at han ikke kun ser på det forventede antal point ved at sparke/"gå efter den" - men også på det forventede antal point modstanderne vil få betinget af ens valg. Og dem med kendskab til amerikansk fodbold ved, at det er sjovere at modtage bolden efter et kick-off, end det er at få bolden på ens egen 4-yard-linje.
Er det hele bare økonomisk nørderi? Ikke helt. New England Patriots træner, Bill Belichick, er en af de trænere der er enig med Romer, og som oftest går efter touch down på 4. down.
Han er også en af de mest vindende trænere i historien - er det tilfældigt?