Infrastruktur og vækst
Jeg var netop inde og se en session om infrastruktur og vækst. Det var helt ekstremt spændende!
Hans Henrik Sievertsen fra DTU gav et godt overblik over den eksisterende litteratur på området. Konklusionen var, at de fleste (specielt de senere år) finder, at der ER en sammenhæng mellem infrastruktur og økonomisk vækst. Investeringer i veje, jernbaner m.m. fører til øget økonomisk vækst.
Desværre var det svært at sige noget generelt om, hvad der bedst kunne betale sig. Men heldigvis arbejder Transportministeriet på at skaffe mere viden på området.
Svend Torp-Jespersen gav sit syn på, hvad dynamiske effekter på arbejdsmarkedet betyder for de tidsværdier, vi bruger i de samfundsøkonomiske analyser. Tesen er, at sparet rejsetid bliver brugt på både mere fritid og mere arbejde. De tidsværdier vi bruger i de samfundsøkonomiske analyser afspejler folks værdi af fritid, og dermed undervurderes gevinsterne af infrastrukturprojekter.
Teorien er - synes jeg - ret klar. Der MÅ komme mere arbejdstid, når man sparer tid på transport. Det gode spørgsmål er, hvor STOR en del af den sparede rejsetid, der bruges på en øget arbejdsindsats. Og om man overhovedet kan se det i de tilgængelige date. Det er det, Svend prøver at finde ud af.
Viljen til forandring
Er lige kommet hjem fra en dejlig ferieuge i Sverige, primært med ophold i Stockholm. Normalt er jeg ikke til storbyer (”Kirkeklokke ej til hovedstæder fødtes du, men til den lille by ” som digteren så klogeligt skrev) men når det gælder Stockholm må jeg overgive mig. Det er godt en flot og dejlig by, og selvom jeg bor og i og håber på den fortsatte udvikling af Øresundsregionen må jeg erkende, at prædikatet ”Skandinaviens hovedstad” godt nok passer godt på Stockholm. Der er stadig et stykke vej før vi når dertil i Øresundsregionen på det visuelle og oplevelsesmæssige plan.
Stockholm er også en dejlig by at bevæge sig rundt i. Strålende kollektiv trafik med bus og tunnelbane, og samtidig mulighed for at cykle og køre bil, hvis det er lysten. Behovet for en bil er dog minimalt; vores stod trygt i hotellets parkeringskælder stort set under hele opholdet, mens vi glade brugte bus og T-bane. Og allerede her meldte den første positive overraskelse sig. For det første, at prisen på et tre dages kort til ubegrænset kørsel er 160 d.kr., for det andet at det kan købes næsten overalt og for det tredje, at det først træder i kraft når det anvendes første gang. Og her er ikke noget hokus pokus med indviklede valideringssystemer eller andet. For til trods for en udbredt brug af elektroniske rejsekort er chaufføren stadig udstyret med et godt gammeldags håndstempel med dato og tid, og det får kortet en på tuden af, og så kører det ellers derudaf. Lavpraktisk genialitet!!
Og busserne, der ikke ved første øjekast adskiller sig meget fra de danske, er fint indrettede, med tydelig annoncering mm., og så er de gode svenskere – igen - nogle skridt foran os med brug af alternative drivmidler mm. Masser af busser kører på ethanol/bioethanol samt på biogas. Ikke dermed sagt, at det er den endelige løsning endsige det samfundsøkonomisk mest optimale, men de har taget skridtet og handlet på det, og det er befriende at se.
Det næste der slår den undrende iagttager er taximarkedet, ikke mindst udbuddet og sammensætningen af vognparken. Der er masser af taxier, men billedet er ”befriet” for de traditionelle Mercedes i C og E klasse udgaver. I stedet er nr. 1 Toyota Prius (hybrid!!) stærkt efterfulgt af Volvo og SAAB i bio/flexifuel udgaver, suppleret af B klasse Mercedes i naturgasversioner. Igen er det ikke sikkert, at dette er den samfundsøkonomiske bedste løsning, men det er befriende at se, at det er muligt at bryde med vanetænkningen og komme ud over stepperne. Og ja, svenskernes afgiftssystem er markant anderledes end det danske, så svenske taxivognmænd skal ikke samtidig agere brugtvognsforhandlere, men det giver stof til eftertanke i forhold til den fremtidige struktur på det danske marked. Og liberaliseringen har også medført, at den faste pris på en tur mellem Stockholm og Arlanda svinger mellem 395 og 495 s. Kr. - så noget tyder på, at det er muligt at få konkurrencen til at virke.
Og endelig viser svenskerne, at det er muligt både at have en markant andel af godset transporteret på bane samtidig med, at man kan tillade modulvogntogslignende enheder i store dele af transportsystemet, og dermed reducere antallet af lastbiler i trafikbilledet samtidig med at miljøet og transportøkonomien påvirkes positivt.
Så der ser ingen tvivl om, at alle forskelligheder med hensyn til størrelse, erhvervsstruktur mm. til trods, så kan vi stadig lære en masse af /blive inspireret af vore svenske brødre og søstre, en opfordring der hermed er givet videre.
Hvem vil med til London og cykle?
Der er gang i den på cykelområdet i London. Deres delecykler kom på plads i slutningen af juli.
Og deres Cycle Superhigways ser også ret cool ud!
Med livrem og seler?
Dele af Metroen var i dag stoppet i knap en time, fordi en mand hoppede ned på skinnerne for at hente sin mobil lige foran et tog. Ikke smart. Men heldigvis nåede manden væk fra skinnerne, inden der skete noget rigtig grimt.
Spørgsmålet melder sig nu: Hvorfor er det nødvendigt at lukke for metrodriften i så lang tid? Jeg er ikke jernbanetekniker, og kender ikke svaret. Men hvis det var linje 5A, som "næsten" havde påkørt en cyklist, så tvivler jeg på, at alle busser på Nørrebrogade havde holdt stille i en time...
S-tog
Hvad mon de samfundsøkonomiske omkostninger er ved at stoppe alle S-tog på Hillerød-linjen i 3 måneder?
At dømme efter køen (som jeg ser, når jeg kører i modsat retning) er det ikke småting.
Gid jeg skulle med…
Desværre er jeg ude og sejle, når Velo-City Global 2010 løber af stablen. Men jeg ville rigtig gerne med!
Copenhagen is getting ready from Velo-city Global 2010 on Vimeo.
Konkurrence virker!
Jeg var i London i går. Ud morgen, et fantastisk kursus, hjem aften.
I gamle dage ville det kun have været muligt på en business billet til mere end 5.000 kr. Men sådan er det ikke længere. Det kunne klares for en brøkdel af det beløb. At dømme efter inddelingen på SAS' MD82 med 2 rækker Business, 2 rækker Economy Extra og resten Economy havde flere end jeg valgt en billig tur.
Liberaliseringen af flytransport har påvirket vores muligheder for at flyve markant. Lavprisselskaberne er skudt op, de oprindelige netværksselskaber har fået hård konkurrence, og priserne er faldet betydeligt.
Nedenstående grafer er en af mine yndlingsillustrationer. Den viser 5 såkaldte flag-carriers for europæiske lande (inkl. Skandinavien) og er indekseret så trafikken i 1975 er sat til 1. I de glade monopol-dage (op til ca. 1990) følges de ad. Så kommer liberaliseringen, og konkurrencekraften afgør, hvem der klarer sig godt, og hvem der klarer sig mindre godt. I 2006 har den dårligste 6-doblet trafikken fra 1975, den bedste næsten 12-doblet.
Lavprisselskaberne stormer fortsat frem. Anna Aero omtaler ruteåbninger og nyheder i øvrigt i luftfarten. Deres "Tag cloud" taler sit eget sprog.

Det kloge spørgsmål er nu: Hvad bringer fremtiden? Hvornår har vi høstet alle gevinsterne af liberaliseringen? Mulighederne er mange, men ét er sikkert. Vi har endnu ikke nået noget, der bare ligner en ligevægt. Adskillige selskaber omkring Danmark – ingen nævnt, ingen glemt – har betydelige underskud, og det kan som bekendt ikke holde i længden. Så luftfarten er stadig i en turbulent periode.
Det bliver spændende at følge kampen.
Imens vil jeg i mit stille sind fryde mig over, at konkurrence bestemt virker efter hensigten: Hele familien (5 personer) rejser om et par måneder til London for 2.600 kr retur med det hele. Det er da fantastisk!
Cykler er nemt!
Den nemmest mulige måde at komme til møde i Energistyrelsen fredag morgen:
- Tag cyklen fra Østerbro til Amaliegade 44: 7 minutter
- Afhold mødet: 90 minutter
- Tag cyklen fra Amaliegade til Østerport St: 5 minutter
- Brug tiden i toget til at diskutere mødet. Hvad gik godt? Hvad er næste skridt?: 21 minutter
- Tag cyklen fra Birkerød St til Incentive Partners: 5 minutter
Resultat?
- Samlet transporttid: 38 minutter
- Samlet transporttid der ikke kunne udnyttes til arbejde: 17 minutter
- Samlet transporttid der hverken kunne udnyttes til at arbejde, få motion eller nyde det gode vejr: 0 minutter
God pinse!
PS: For sammenligningens skyld
- Bil fra Østerbro til Amaliegade: 7 minutter (excl parkering)
- Bil fra Amaliegade til Birkerød: 27 minutter
Resultat med bil?
- Samlet transporttid: 34 minutter + 7-10 minutter til parkering. I alt ca. 45 minutter
- Samlet transporttid der ikke kunne udnyttes til arbejde: 45 minutter
- Samlet transporttid der hverken kunne udnyttes til at arbejde, få motion eller nyde det gode vejr: 45 minutter
Er nul omkomne i trafikken en optimal målsætning?
Antallet af trafikdræbte var sidste år rekord-lavt i København, og det får nogle politikere til at drømme om nul trafikdræbte. Det skal bl.a. ske ved at sænke hastigheden i byen. Der er næppe uenighed om, at færre trafikdræbte er ubetinget godt. Men en sænkning af hastigheden har jo også omkostninger.
I København køres der på en gennemsnitlig hverdag ca. 5 mio. km. Nogle steder køres der langsommere end 50 km/t - andre steder hurtigere. Lad os for eksemplets skyld antage, at en sænkning af den tilladte hastighed til 40 km/t sænker gennemsnitsfarten fra 45 km/t til 44 km/t i København. Så vil det samlede tidsforbrug på transport som følge af forslaget stige fra 111.111 timer om dagen til 113.636 timer om dagen. En forskel på ca. 2.500 timer om dagen - eller ca. 800.000 timer om året 1.
Folk er i gennemsnit villige til at betale ca. 100 kroner for at spare en times transportarbejde, og der er i gennemsnit 1,4 personer pr. bil 2, så de 800.000 timer har en samlet værdi for folk på godt 115 mio. kroner om året.
Da folks betalingsvillighed for en undgået omkommen i trafikken i gennemsnit er ca. 12,5 mio. kroner 3, vil det med ovenstående forudsætninger løbe rundt samfundsøkonomisk, hvis vi kan redde godt 9 menneskeliv i trafikken pr. år. Derudover vil der være gevinster fra færre tilskadekomne, mindre støj m.m.
Så spørgsmålet er: Kan vi det? Kan en reducering af gennemsnitshastigheden med 1 km/t reducere antallet af trafikdræbte med ca. 9 personer?
- Man bruger normalt en faktor 329 til at omregne fra herdagsdøgn til år. Tallet kan selvfølgelig variere, men i dette øjemed er det ikke så vigtigt. ↩
- Kilde: Transportøkonomiske Enhedspriser. Der er her er der ikke taget højde for, at vare- og lastbiler vil betale op til 4 gange mere for at spare en time. ↩
- Kilde: Igen Transportøkonomiske Enhedspriser. ↩

