Viljen til forandring

Posted by Michael

Er lige kommet hjem fra en dejlig ferieuge i Sverige, primært med ophold i Stockholm. Normalt er jeg ikke til storbyer (”Kirkeklokke ej til hovedstæder fødtes du, men til den lille by ” som digteren så klogeligt skrev) men når det gælder Stockholm må jeg overgive mig. Det er godt en flot og dejlig by, og selvom jeg bor og i og håber på den fortsatte udvikling af Øresundsregionen må jeg erkende, at prædikatet ”Skandinaviens hovedstad” godt nok passer godt på Stockholm. Der er stadig et stykke vej før vi når dertil i Øresundsregionen på det visuelle og oplevelsesmæssige plan.

Stockholm er også en dejlig by at bevæge sig rundt i. Strålende kollektiv trafik med bus og tunnelbane, og samtidig mulighed for at cykle og køre bil, hvis det er lysten. Behovet for en bil er dog minimalt; vores stod trygt i hotellets parkeringskælder stort set under hele opholdet, mens vi glade brugte bus og T-bane. Og allerede her meldte den første positive overraskelse sig. For det første, at prisen på et tre dages kort til ubegrænset kørsel er 160 d.kr., for det andet at det kan købes næsten overalt og for det tredje, at det først træder i kraft når det anvendes første gang. Og her er ikke noget hokus pokus med indviklede valideringssystemer eller andet. For til trods for en udbredt brug af elektroniske rejsekort er chaufføren stadig udstyret med et godt gammeldags håndstempel med dato og tid, og det får kortet en på tuden af, og så kører det ellers derudaf. Lavpraktisk genialitet!!

Og busserne, der ikke ved første øjekast adskiller sig meget fra de danske, er fint indrettede, med tydelig annoncering mm., og så er de gode svenskere – igen - nogle skridt foran os med brug af alternative drivmidler mm. Masser af busser kører på ethanol/bioethanol samt på biogas. Ikke dermed sagt, at det er den endelige løsning endsige det samfundsøkonomisk mest optimale, men de har taget skridtet og handlet på det, og det er befriende at se.

Det næste der slår den undrende iagttager er taximarkedet, ikke mindst udbuddet og sammensætningen af vognparken. Der er masser af taxier, men billedet er ”befriet” for de traditionelle Mercedes i C og E klasse udgaver. I stedet er nr. 1 Toyota Prius (hybrid!!) stærkt efterfulgt af Volvo og SAAB i bio/flexifuel udgaver, suppleret af B klasse Mercedes i naturgasversioner. Igen er det ikke sikkert, at dette er den samfundsøkonomiske bedste løsning, men det er befriende at se, at det er muligt at bryde med vanetænkningen og komme ud over stepperne. Og ja, svenskernes afgiftssystem er markant anderledes end det danske, så svenske taxivognmænd skal ikke samtidig agere brugtvognsforhandlere, men det giver stof til eftertanke i forhold til den fremtidige struktur på det danske marked. Og liberaliseringen har også medført, at den faste pris på en tur mellem Stockholm og Arlanda svinger mellem 395 og 495 s. Kr. - så noget tyder på, at det er muligt at få konkurrencen til at virke.

Og endelig viser svenskerne, at det er muligt både at have en markant andel af godset transporteret på bane samtidig med, at man kan tillade modulvogntogslignende enheder i store dele af transportsystemet, og dermed reducere antallet af lastbiler i trafikbilledet samtidig med at miljøet og transportøkonomien påvirkes positivt.

Så der ser ingen tvivl om, at alle forskelligheder med hensyn til størrelse, erhvervsstruktur mm.  til trods, så kan vi stadig lære en masse af /blive inspireret af vore svenske brødre og søstre, en opfordring der hermed er givet videre.