Konkurrence virker!
Posted by Mette
Jeg var i London i går. Ud morgen, et fantastisk kursus, hjem aften.
I gamle dage ville det kun have været muligt på en business billet til mere end 5.000 kr. Men sådan er det ikke længere. Det kunne klares for en brøkdel af det beløb. At dømme efter inddelingen på SAS' MD82 med 2 rækker Business, 2 rækker Economy Extra og resten Economy havde flere end jeg valgt en billig tur.
Liberaliseringen af flytransport har påvirket vores muligheder for at flyve markant. Lavprisselskaberne er skudt op, de oprindelige netværksselskaber har fået hård konkurrence, og priserne er faldet betydeligt.
Nedenstående grafer er en af mine yndlingsillustrationer. Den viser 5 såkaldte flag-carriers for europæiske lande (inkl. Skandinavien) og er indekseret så trafikken i 1975 er sat til 1. I de glade monopol-dage (op til ca. 1990) følges de ad. Så kommer liberaliseringen, og konkurrencekraften afgør, hvem der klarer sig godt, og hvem der klarer sig mindre godt. I 2006 har den dårligste 6-doblet trafikken fra 1975, den bedste næsten 12-doblet.
Lavprisselskaberne stormer fortsat frem. Anna Aero omtaler ruteåbninger og nyheder i øvrigt i luftfarten. Deres "Tag cloud" taler sit eget sprog.
Det kloge spørgsmål er nu: Hvad bringer fremtiden? Hvornår har vi høstet alle gevinsterne af liberaliseringen? Mulighederne er mange, men ét er sikkert. Vi har endnu ikke nået noget, der bare ligner en ligevægt. Adskillige selskaber omkring Danmark – ingen nævnt, ingen glemt – har betydelige underskud, og det kan som bekendt ikke holde i længden. Så luftfarten er stadig i en turbulent periode.
Det bliver spændende at følge kampen.
Imens vil jeg i mit stille sind fryde mig over, at konkurrence bestemt virker efter hensigten: Hele familien (5 personer) rejser om et par måneder til London for 2.600 kr retur med det hele. Det er da fantastisk!
Den tredje vej ud af hyklerens dilemma
Posted by Claus
Visse socialdemokratiske topfigurer er på det seneste blevet anklaget for hykleri. Deres synd består i at have sendt deres egne børn i privatskole i kontrast til tidligere politiske udmeldinger om, hvad den gode samfundsborger "bør" gøre.
Politikens opinionsredaktør Per Michael Jespersen foreslår i lørdagens avis to veje ud af hyklerens dilemma (ud over den oplagte "løsning" med blot at fortsætte hykleriet):
- Kynikervejen. Droppe idealismen og fortsætte med at opføre sig, som man altid har gjort -- nu blot uden den dårlige samvittighed
- De sidste dages hellige. Omlægge sit liv radikalt, og leve fuldt ud som man prædiker.
Den sidste løsning er næppe realistisk. Selv den rødeste venstrefløjsaktivist vil have svært ved at takke nej til alle de materialistiske glæder, som det kapitalistiske system tilbyder dem. Og selv den mest inkarnerede Liberal Alliance-tilhænger vil næppe insistere på at betale, næste gang han er på skadestuen.
Skal vi så vælge kynikervejen og droppe alle drømme om, at ændre samfundet til det bedre?
Nej! Lad mig derfor foreslå en tredje vej ud af hyklerens dilemma: Den bevidste hykler:
Den bevidste hykler kan fx være en landmand, som ønsker landbrugsstøtten afskaffet. Han skal modtage sine støttekroner i fuld åbenhed og med god samvittighed. Samtidig skal han arbejde og argumentere for, at landbrugsstøtten skal afskaffes.
Hans argumenter vil nu stå endnu stærkere i debatten, netop fordi han selv åbent er på støtten. For han vil derfor ikke kunne beskyldes for at mele sin egen kage, når han ønsker den afskaffet. Se det er en ægte idealist!
Mest sundhed for pengene
Posted by Mette
Weekendavisen i denne uge beskriver den tilbagevendende problematik omkring prioritering i sundhedssektoren. Hvordan skal lægerne prioritere? Skal alle patienter tilbydes al tilrådighedværende medicin? Diskussionen har været rejst før.
En tilsvarende diskussion har på stilfærdig vis udspillet sig på transportområdet i Danmark igennem de seneste 10 år. Fra at beslutninger i høj grad blev taget i ”Trafikmafiaen”, er samfundsøkonomiske vurderinger nu et krav ved nye statslige transportinvesteringer. I disse analyser opvejes fordele og ulemper ved forskellige tiltag i kr. og øre, og danner – sammen med andre vurderinger – grundlaget for statens prioritering af transportinvesteringer.
Noget tilsvarende kan gøres til en integreret del af prioriteringen i sundhedssektoren.
Men – vil mange hævde – man kan ikke gøre menneskeliv op i kr og øre!
Det er etisk svært og kan være næsten umuligt, hvis man fokuserer på enkeltsager. Men det er muligt.
De fleste vil f.eks. kunne blive enige om, at samfundet ikke bør betale 1 mia. kr. for at forlænge et liv med én dag. Og hvis vi kan det, er det kun et spørgsmål om vilje og tid, før vi med samfundsøkonomiske analyser i langt højere grad systematisk kan prioritere samfundets midler.
Således at læger og andre sundhedsprofessionnelle kan få retningslinjer til, hvordan de skal prioritere.
Samtidig med, at samfundet får mest mulig sundhed for pengene.
Ærlig talt - hvad er alternativet?