Mobility Management
Posted by Jonas
Jeg deltog onsdag og torsdag på konferencen om mobility management i Malmø, hvor jeg holdt oplæg om prioritering1.
Det var en interessant oplevelse, for jeg (og sikkert andre økonomer) tænker i den grad anderledes og på mange måder mere snæversynet end dem, der arbejder med MM. Rart at lære noget nyt. Specielt for en ærke-økonom som mig.
Men jeg bed dog mærke i, at Tom Rye (som er professor i MM i Edinburgh og snart på Lund) nederst på sin sidste slide nævnte økonomiske analyser som vejen frem for mobility management 
Intelligent design af den danske folkeskole?
Posted by Thomas
For nogle dage siden faldt jeg over en sammenligning som denne af de anbefalede timetal i folkeskolen:
Jeg håbede, der var tale om en fejl.
Men et hurtigt tjek på undervisningsministeriets hjemmeside viser desværre, at den vist er god nok.
Hvem har dog fundet på, at undervisningen i kristendom i den danske folkeskole skal fylde:
- Mere end dobbelt så meget som samfundsfag og geografi
- Dobbelt så meget som biologi
- Mere end fysik/kemi
Næste skridt er vel, at halvdelen af biologiundervisningen skal bruges til undervisning i intelligent design...
Uddannelse som løftestang til Fremtidens Danmark
Posted by Michael
Avisforsider i bl.a. dagbladet Politiken gennem de seneste uger har peget på nye sammenhænge mellem (manglende) uddannelse og fremtidige beskæftigelsesmuligheder. En af de nye erkendelser er, at en studentereksamen i sig selv ikke er en døråbner, måske nærmest tværtimod. Meget tyder på, at en voksende gruppe unge dropper ud af uddannelsessystemet efter afsluttet studentereksamen- og så ikke kommer videre. Jo, de kommer videre med tilfældige jobs, som ikke kræver nogen uddannelse, men de kommer ikke ind i et normalt arbejdsliv og får opbygget en ordentlig tilværelse. Alt tyder på med andre ord på at sloganet om ”hellere et stort kørekort end en lille studentereksamen” til fulde holder stik, og at vi risikerer at se et nyt ”studenterproletariat”, og dermed fortsat tabe en del af ungdomsårgangene. I en tid med klar konsensus om, at vi, er - og fremover endnu mere vil blive - afhængige af videns baserede kompetencer, som vi især tilegner os gennem et godt uddannelsessystem, må det fortsatte fokus på hvorledes folkeskolen styrkes stadig være i fokus. Ikke mindst på at gennemføre tiltag der kan transformere en af verdens dyreste folkeskoler til- målt over en bred kam- også at blive en af de bedste.
Jeg tilbragte selv det meste den første forårslørdag i rustikke og smukke omgivelser På LO-Skolen med fokus på at skabe en endnu bedre folkeskole i Helsingør. Sammen med mere end 100 lærere, skoleledere, embedsmænd, politikere og skolebestyrelsesmedlemmer var der fuldt fokus på, hvorledes folkeskolen inden for nogle givne økonomiske rammer fortsat kan udvikle sig på en måde, der sikrer, at den udgør et rigtig godt fundament for hovedparten af de danske børn på deres videre færd. En færd gennem et uddannelsessystem der skal sikre, at stadig færre forlader uddannelsessektoren uden en uddannelse, der sætter dem i stand til at matche dels de krav et fremtidigt arbejdsmarked vil stille, dels de øvrige krav til at være et velfungerende individ i et moderne, demokratisk samfund.
Folkeskolens Rejsehold har gennem 2010 kortlagt Folkeskolens sundhedstilstand, og selvom patienten på ingen måde er døende, er der helt klart basis for en ny medicinering med henblik på at bringe patienten fuldstændig på højkant. Udover det store ressourcetræk på de offentlige kasser står det klart, at Folkeskolen lider under mange og til tider modsatrettede krav til funktionen, herunder et system hvor flere of flere børn henvises til specialforanstaltninger, hvilket naturligvis er stærkt medvirkende til at omkostningsniveauet er steget markant- og flere og flere unge reelt risikerer at gå direkte fra folkeskole til førtidspension. Mildest talt ikke et opløftende perspektiv
Et andet problem Folkeskolen døjer med er den generelt manglende evaluering af de uhyre mange tiltag af strukturmæssig og undervisningsmæssig karakter, skolen er blevet påført gennem de seneste år. I praksis er der ingen der ved, hvorvidt de ofte dyre tiltag har haft nogen positiv effekt. Er store skoler bedre end små? Lærere børnene mere eller mindre i store kontra små klasser ? Skal vi bevare helhedsskolen eller mere systematisk arbejde med indslusning, udslusning og mellemtrin? Er heldagsskolen andet og mere end et kamufleret besparelsestiltag? Helt grundlæggende er der behov for at gennemføre systematiske evalueringer af de forskellige tiltag med henblik på at få afdækket, hvad der virker og ikke virker og afledt heraf, hvorledes de mest effektive og ressourceøkonomiske tiltag prioriteres.
Der hersker ingen tvivl om, at den danske folkeskole kan lære af eksempelvis de finske erfaringer, hvor der bl.a. er et helt andet fokus på lærernes kvalifikationer og status. Systematisk og langvarig efteruddannelse af danske lærere med henblik på at gøre dem til specialister vil hjælpe, men på sigt er det spørgsmålet, om fremtidens lærere ikke skal have et uddannelsesmæssigt løft til et niveau noget over det danske seminarer tilbyder i dag ? Og så skal man turde erkende, at danske børn ikke alle kommer med den samme baggrund. Etnicitet og social baggrund har faktisk en betydning, og skal der skabes en lighed gennem uddannelsessystemet, er det vigtigt at turde vedgå dette, og dermed være villig til eksempelvis at tilføre flere ressourcer til de skoler, hvor andelen af elever med svagere forudsætninger er høj.
Endelig medfører ønsket om at inkludere en så stor del af alle dele af en ungdomsårgang i den almindelige folkeskole øgede krav. Ikke kun til lærernes kompetencer og evner, men i lige så høj grad til de øvrige elever- og ikke mindst deres forældre.
Ja, du læste rigtigt forældre !! Skal det lykkes at gøre folkeskolen mere rummelig, således at den ikke kun kan rumme linealbørnene, men også de børn der har en lidt mere utraditionel vinkel på tilværelsen, kræver det, at alle parter, herunder ikke mindst linealbørnenes forældre, bakker op om projektet og medvirker til at skabe det nødvendige rum til denne udfordring. Og ja, det kan betyde at enkelte klasser taber lidt i karaktergennemsnit. Men hvad de taber her, vil de uden tvivl vinde i rummelighed og evnen til at tænke og udvikle mere end en løsning.
Og det er bl.a. her, vi skal differentiere os i positiv forstand fra Singapore og måske også fra Finland. Danske skoler og danske elevere skal naturligvis være fagligt velfunderede, men det bliver nu engang på kvaliteten og ikke på kvantiteten, vi skal tage kampen om markedet med vore udenlandske konkurrenter
Tør vi vende bøtten og slagte nogle af de hellige køer (der typisk giver nogle bedre bøffer), er der ingen tvivl om, at det vil være muligt at sikre en langt bedre folkeskole, hvor alle elever der forlader skolen kan læse, og hvor de sidste 20 % også går i gang med en ungdomsuddannelse- og gennemfører den.
Og her er det vigtigt at pege på, at en ungdomsuddannelse kan være meget andet end en ”ubrugelig” studentereksamen, men bør være rettet mod et langt bredere spekter af uddannelser, med henblik på at sikre en brugbar overbygning til folkeskolen. Hvad enten der er tale om en anvendelig studentereksamen, en faglært uddannelse eller en kortere- eller længerevarende videregående uddannelse.
Mulighederne er der. Men det kræver, at vi tør gøre op med myterne og fortidens systemer, er villige til at evaluere med henblik på at få den bedst mulige undervisning og tør satse bredt på et skolesystem med stor rummelighed og plads til de mange elevtyper.
Og som en væsentlig sidegevinst vil en forbedret folkeskole give et meget bedre afsæt til ungdomsuddannelserne i form af mere korrekte valg af uddannelse og en mere motiveret tilgang til uddannelsen som sådan.
Men tiden er knap. Så i stedet for lidt frugtesløse diskussioner for og imod rigtigheden af PISA må vi i gang med den nødvendige omdefinering af den vigtigste byggesten i det danske uddannelsessystem. Men gennemfør det med åbenhed, respekt for forskelligheder og anvend de nødvendige evalueringsmetoder, således at der skabes mest værdi for de investerede ressourcer.
Skal jeg lære det? How to fold a t-shirt in 2 seconds…
Posted by Jonas
Af og til står man i en situation, hvor man kan se, noget er smart, men man ved ikke rigtigt, om man skal tillære sig evnen.
Skal du lære at folde en t-shirt på 2 sekunder? Eller skal du lære at binde dine snørebånd hurtigt? Evner som ofte vil spare dig nogle få sekunder, men som trods alt også tager lidt tid at lære.
Tvivlen har også præget mig, og derfor har jeg lavet et regneark, hvor man med ganske få input kan få klar besked: Skal jeg lære det? Ja/nej?
Du kan downloade regnearket her:
Der er et par ting, du skal være opmærksom på, når du bruger regnearket:
- Beregningerne tager ikke højde for, at du - hvis du har små børn - sandsynligvis vil lære dine børn samme teknikker, som du selv anvender. Hvis du i dag bruger 10 sekunder på at folde din t-shirt, vil dine børn derfor sandsynligvis også med tiden komme til at bruge 10 sekunder. Hvis du i dag lærer at folde dem på 2 sekunder, vil dine børn lære det samme. Dine børns gevinst af at du lærer en ny teknologi er altså ikke medregnet!
- Der er heller ikke taget højde for, at du ændrer adfærd. Både over tid (der er færre t-shirts at ligge sammen, når Lille Søren er flyttet hjemmefra) og som følge af, at du lærer en ny teknologi (du vil oftere gå i snøre sko, når det kun tager ½ så lang tid at snørre dem).
- Endelig er der ikke taget højde for den teknologiske udvikling. Måske findes der slet ikke snørrebånd om 15 år, og så er dine tillærte evner udi snørring forældede...
Måske er der mere - meeen, du burde alligevel få en klar idé om, hvorvidt du skal lære The Ian Knot, ved at benytte regnearket: Skal jeg lære det?
Det er ikke en samfundsøkonomisk analyse…
Posted by Jonas
...men derfor er den stadig uhyre relevant og interessant!
CASA har udarbejdet en kasseberegning for det offentlige af indsatser i forhold til udsatte børn og unge. De illustrerer, at det "samfundsøkonomisk" kan betale sig med tidlige sociale indsatser med henblik på at undgå, at udsatte
børn og unge får dårlige opvækstvilkår og medfølgende et ’dårligt liv’ i voksentilværelsen.
CASA kalder det selv en samfundsøkonomisk analyse, men i mine øjne omfatter en samfundsøkonomisk analyse ikke kun de offentlige kasser, men - som navnet siger - hele samfundet.1 Det er dog på ingen måde en kritik af CASAs arbejde!
Faktisk er jeg sikker på, at deres konklusioner havde været meget tydligere, hvis de havde medregnet personens egne gevinster ved at opnå et 'godt liv' frem for et 'dårligt liv'. Både i form af en højere løn, men så sandelig også i form af en forbedret livskvalitet. Eller hvis de havde medregnet de pårørendes bekymringer for personen, der lever et 'dårligt liv'. Eller hvis andre effekter, som f.eks. ændringer i begået kriminalitet ved overgangen fra et 'dårligt liv' til et 'godt liv', blev medregnet.
Mange kommuner vil sikkert finde kasseberegningen mere interessant i en tid med nedskæringer og besparelser. Men vil vi gøre samfundet bedst muligt, er det ikke nok kun at se på det offentliges kasser.
I mine øjne har CASA derfor taget det første, vigtige skridt mod en forbedret prioritering af det offentliges midler indenfor det sociale område. Men dog kun det første...
- Du kan se mere i Finansministeriets publikation "Vejledning i udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger". [↩]
Kompromisets kunst
Posted by Claus
Regeringen barsler med at hæve hastigheden på udvalgte landeveje fra 80 km/t til 90 km/t. Det har straks fået en række trafiksikkerhedseksperter ud af busken og advare mod, at forslaget vil øge antallet af trafikdræbte.
Det fik i mandags transportminister Hans Christian Smidt til at skyde tilbage på eksperterne. Ministerens hovedpointe er, at regeringen kun vil hæve hastigheden på veje, som Vejdirektoratet finder "trafiksikre". For som han siger i interviewet:
"selvfølgelig vil vi ikke gå på kompromis med trafiksikkerheden"
Hvorfor egentlig ikke?
95 procent af landets befolkning vil nok erklære sig fuldstændig enig i transportministerens udsagn (det er nok også en af årsagerne til, at han siger det). Men de resterende 5 procent, der tænker som økonomer, vil vide at det er nonsens. For med det samme vi bevæger os uden for døren, går vi på kompromis med trafiksikkerheden. Når vi ikke udstyrer samtlige biler med gardinairbags, går vi på kompromis med trafiksikkerheden. Og når vi tillader motorcykler uden ABS-bremser at køre på vejene, går vi på kompromis med trafiksikkerheden.
Dermed på ingen måde sagt, at trafiksikkerhed ikke er vigtigt. Formentlig burde vi igangsætte masser af gode og billige tiltag, som kan mindske antallet af tilskadekomne i trafikken. Men det gælder om at bruge kompromisets kunst.
Det kan faktisk godt være optimalt…
Posted by Jonas
I disse dage koger beboerne i Køge igen, igen deres vand. Denne gang skyldes det et par rentvandstanke, der er blevet forurenet som følge af det massive regnvejr, vi har oplevet de seneste par uger.
Det har ført til kritik af Køges vandværk, som ikke har inspiceret tankene i de sidste 60 år. Men er kritikken berettiget?
I følge erhvervsdykkerfirmaet JH-Dyk (som nok ikke kan betegnes som helt uvildige i den følgende udtalelse) koster et tilsyn hvert 5. år "kun" fem-syv kroner pr. husstand om året. Hvis vi antager at renten er 5%1, svarer det til, at hver husstand skulle ville have betalt mellem 1.800 kr. og 2.500 kr. for at undgå at vandet blev forurenet denne gang.2
Jeg synes ikke, det virker helt åbenlyst, at hustandene i Køge skulle være villige til at betale omkring 2.000 kroner for at undgå at koge vandet nogle dage samt risikere enkelte tilfælde af diaré.
Måske skulle man spørge dem?
- 5% er finansministeriets officielle anbefaling til brug i samfundsøkonomiske analyser. Se evt. Transportøkonomiske Enhedspriser. [↩]
- Hvis man betaler 5 kroner om året til en konto med en rente på 5%, har man efter 60 år 1.768 kroner. [↩]
Hvad skete der med ”kunden har altid ret”?
Posted by Jonas
Torsdag d. 26. august bragte Børsen en historie på bagsiden under overskriften ”Danmark ramt af festivalsboom”. I artiklen argumenteres der med hjælp fra Statens Kunstråds Musikudvalg for, at de mange nye festivaler skal have statsstøtte. ”Det kan være svært at få kunsten med, når noget bliver så populært, at det er de kommercielle interesser, der bliver styrende” citeres der blandt andet. Og på denne baggrund har man anbefalet en række statslige støttetiltag, der er nødvendige for at udnytte ”festivalernes kunstneriske potentiale”.
Hvad menes der mon helt præcis, når der siges ”de kommercielle interesser”? Hvad betyder ”kunstnerisk potentiale”? Faktisk er det, der siges, følgende: ”Det kan være svært at få kunsten med, når noget bliver så populært, at det er festivalgængernes ønsker, der bliver styrende. Derfor skal vi have statsstøtte, så vi kan lave et lidt bedre og meget dyrere produkt, som vi synes er fedt, men som festivalgængerne ikke vil betale for.”
Rigtig, rigtig mange brancher og virksomheder kan påberåbe1 sig krav om statsstøtte på den præmis! Jeg er overbevist om, at vi ved Incentive Partners kan lave nogle ret fede analyser og udnytte vores ”kunstneriske potentiale”. Vores kunder ville sikkert også blive lidt glade for det. Men – nøjagtigt som med det kunstneriske potentiale på festivalerne - vil det ikke give dem samme værdi, som det har kostet i ekstra arbejde. Og derfor skal vi naturligvis have statsstøtte, så det løber rundt – ikke?
Jeg kunne godt tænke mig, at folk ikke krævede statsstøtte, så snart markedet ikke kan betale på almindelige vilkår. Det er jo ikke en naturlov, at bare fordi eksperten synes, noget er fedt, så synes alle andre det samme. Og det er ikke altid fordi, vi ”mangler visioner”, ikke er ”nytænkende” eller ”tænker kortsigtet”.
Nogle gange er produktet bare ikke så godt, som opfinderen selv synes. Og så skal han ikke have statsstøtte, men glemme eller videreudvikle sin idé. Kunden har jo altid ret.
- En hel del gør det allerede – se f.eks. på landbrugsstøtten. [↩]
Er pant på engangsemballage en god idé?
Posted by Jonas
Institut for Miljøvurdering (IMV) lavede i 2002 en cost-benefit analyse af pantordningen for engangsemballage. Rapporten blev siden hen kritiseret for at indeholde visse fejl bl.a. vedrørende brændværdien af aluminiumsdåser.
I lørdags så jeg "tabernes finale" på Ofelia Beach, og var bagefter i Nyhavn for at nyde en kold øl på bolværket, og her slog det mig, at Lomborg faktisk heller ikke medregnede to meget væsentlige omkostninger:
- Min personlige omkostningen ved at skulle aflevere flasken i butikken igen.
- Min personlige omkostning ved, at skulle forsvare åben - men ikke tom - emballage overfor agressive pantsamlere.
Nummer 1 kender jeg særdeles godt. Det kræver lang tids overtalelse af mig selv, før jeg får taget mig sammen til at bære de 10 tomme dåser/plastflasker ned i Irma for at indkassere panten. Faktisk står jeg hver gang og overvejer, om jeg nogensinde gider gøre det igen. Jeg er ikke i tvivl om, at de 10-15 kroner jeg får i pant, langt fra modsvarer det besvær jeg har ved at aflevere dåserne. Kun min mors opdragelse får mig ned i butikken.
Nummer 2 var den jeg oplevede i lørdags i Nyhavn. Aggresive pantsamlere kom jævnligt og løftede i vores øl/vand, for at mærke om de var tomme, så de kunne tage dem. Det var svært at sidde i fred, og vores samtale blev hele tiden afbrudt, når en fremmed hånd blev stukket ind under ens ben.
Hvad er så konklusionen? Hvis bare tomme dåser uden pant ikke havnede i naturen, tror jeg sagtens, vi kunne være bedre tjent uden pantsystemet. Men dåser uden pant havner desværre i naturen, så vi må nok leve med tidsspilde i Irma og agressive pantsamlere en rum tid endnu 
1
- Forresten havner batterier også i skraldespanden, selvom de ikke burde... [↩]
Med livrem og seler?
Posted by Claus
Dele af Metroen var i dag stoppet i knap en time, fordi en mand hoppede ned på skinnerne for at hente sin mobil lige foran et tog. Ikke smart. Men heldigvis nåede manden væk fra skinnerne, inden der skete noget rigtig grimt.
Spørgsmålet melder sig nu: Hvorfor er det nødvendigt at lukke for metrodriften i så lang tid? Jeg er ikke jernbanetekniker, og kender ikke svaret. Men hvis det var linje 5A, som "næsten" havde påkørt en cyklist, så tvivler jeg på, at alle busser på Nørrebrogade havde holdt stille i en time...