Sigende grafer…
BBC bragte i går en række interessante grafer fra økonomer. Specielt billede nr. 2 og 8, synes jeg, er interessante. Og så teksten til billede 12 (som også ville passe godt til billede 8):
"The EMU architects assumed that once there was no possibility of future devaluations, all countries would recognise that they had to march to the beat of the German band."
I guess they were wrong...
Det danske retursystem
I weekenden var jeg på teambuilding med fodboldklubben, og efter turen var der dåser og flasker af forskellige slags, der skulle returneres. Det gav en del besvær og - endnu engang - undren over det danske retursystem.
Min oplevelse var følgende:
- Først skulle alle dåser indsamles og holdes adskilt fra andet affald som f.eks. chipsposer, kuglepenne, plastikposer og meget andet. Der var mange ting i blandt, som var af metal og/eller som man tit ser smidt i naturen eller på gaden (f.eks. chipsposerne).
- Herefter skulle det hele opbevares og transporteres hjem fra Flakfortet med en række gener til følge. Primært pladsgener da dåserne ikke må klemmes sammen. Lugten havde vi haft alligevel, da man ikke kan aflevere affald på Flakfortet.
- Tilbage på kajen skulle panten transporteres til nærmeste butik, for at indkassere pengene. Alt andet affald blev smidt ud i de containere, der stod på kajen. Vi var på cykler, så trafiksikkerheden var sikkert en anelse lavere, da vi cyklede afsted med plastikposer på styr og bagagebær.
- Første stop var Aldi ved Nordhavn Station. Her fik vi afleveret plastikflaskerne, men desværre tog de hverken imod glasflaskerne (25 cl. sodavand) eller dåserne.
- Assistenttræneren gik i 7-eleven med dåserne. Men her ville de kun tage imod ca. 1/4 af dåserne, da de ikke ville tage så mange på én gang.
- Glasflaskerne smed jeg i en flaskecontainer. Vi havde kun 8, og jeg troede det var det sidste pant (blev overrasket over, at 7-eleven ikke tog alle dåserne - er det tilladt?). Det var i øvrigt ret besværligt, da hver enkelt flaske skulle tages ud af posen og proppes igennem en (for stram) luge i containeren. Faktisk gik den ene i stykker på vej gennem lugen, og der faldt lidt glasskår på jorden (som jeg lod ligge :-/)
- Nu havde vi kun ca. 60 øldåser tilbage, som vi besluttede at aflevere i min lokale Irma, der har søndagsåbent. De tager heldigvis al pant (så der ærgrede jeg mig lidt over, at jeg havde smidt de 8 glasflasker ud). Men jeg var igen nødt til at behandle hver enkelt dåse selvstændigt. Op af posen/papkassen med hver enkelt dåse.
Umiddelbart var det ret meget besvær, for at få indsamlet et par kg. affald, men nu var det da gjort. Og der var jo "penge i skidtet" (som min farmor plejer at sige).
Men jeg blev lidt skuffet på vej hjem fra Irma, hvor jeg kunne tælle 25+ cigaretskod på jorden og en enkelt gratisavis (der er vel ca. 100 meter). Jeg fristes - igen - til at spørge:
Hvorfor er der pant på (nogle) drikkevarer, men ikke så meget andet? Cocio, cigaretskodder, pizzabakker, batterier. Listen er næsten uendelig...
Er det virkelig optimalt?
Dette indlæg findes også på altandetlige.dk.
Kan nogen forklare logikken i EU’s fiskeripolitik?
Problemet er, at uden regulering bliver der fanget for mange fisk, fordi den enkelte fisker ikke tager tilstrækkelig højde for, at hans fiskeri påvirker fiskebestanden1 og har en række andre negative eksternaliteter.
Hvordan kan EU mindstepriser være en del af løsningen? Hvordan definerer man "den rette pris" for fisken? Burde det ikke være markedsprisen efter regulering ved f.eks. kvoter?
Dette indlæg findes også på altandetlige.dk.
- Også kendt som Tragedy of the Commons - eller Fælledens tragedie. [↩]
1. års mikro
Fra den mikroøkonomiske teori ved vi, at man bruger af ressourcerne indtil ens personlige marginale gevinst (pmb) er lig med ens personlige marginale omkostning (pmc) - uden at tage højde for omkostningerne for andre.
Når en ressource er gratis, er der andre mekanismer end prismekanismen, der sørger for at pmb = pmc. Ofte trængsel. S-togene og deres cykelpassagerer er et glimrende eksempel.
I morges gik jeg sammen med to andre cyklister (til venstre på nedenstående billede) ind i Linje E mod Hillerød. Vi tog bestemt ikke højde for, at det generede de andre i toget1.
Mere præcist tror jeg, at kvinden, der ikke kom af på Lyngby Station, var en anelse træt af, at vi ikke havde ageret så samfundets marginale gevinst (smb) var lig med samfundets marginale omkostning.
Eksternaliteter er noget rod!
Også posted på Altandetlige.dk.
- Ligesom de ikke tog højde for, at de generede os! [↩]
Vi fyrer for gråspurvene! Men er det bevidst?
Politiken bragte fredag d. 4. februar1 en artikel med overskriften "Klimakommission er vred over, at vi fyrer for gråspurvene".2
Vreden er rettet mod det offentlige, som siden 2000 ikke har iværksat initiativer "målrettet mod at sættte gang i renoveringen af boliger." Således viser beregninger, at "hvert andet danske hus kunne rentabelt renoveres, i den forstand at besparelser på varmeregningen ville være større end det lån, der skal til for at betale renoveringen."
Det interessante spørgsmål er: Er prisen på renoveringen den eneste omkostning, der er i forbindelse med at energirenovere et hus? Og svaret er - naturligvis - nej. Der er mange andre ikke-finansielle omkostninger i form af informationsindsamling og -behandling, håndtering af håndværkere m.m., nedtrådte blomsterbede og opkørte græsplæner. Omkostninger som den enkelte boligejer tæller med i sin beslutning, hvorfor renoveringer der løber rundt finansielt ikke nødvendigvis løber rundt velfærdsmæssigt. Og det er jo velfærd, der tæller!
Der er nok ingen tvivl om, at informationsindsamling og -behandling er et sted, hvor oplysning og hjælp fra det offentlige kan hjælpe alle på en effektiv måde. Men når Dansk Byggeri kræver offentlige "tilskud, som batter noget til at sætte gang i renoveringerne", lugter det mere af egeninteresse end egentlig bekymring for samfundet og klimaet.
Gode forslag, til hvordan vi skaffer informationer nok, til at de danske boligejere selv kan træffe en fornuftig beslutning, modtages med glæde!
- Jeg skrev faktisk dette indlæg for længe siden, men så fik jeg travlt og skulle rejse i 6 uger.... [↩]
- Jeg kan ikke finde den online, men den minder meget om den her: http://politiken.dk/politik/ECE1069953/danskerne-skal-tvinges-til-at-isolere-deres-boliger/ [↩]
Den sjove teori
Via Niels Lundes blog kom jeg til dette sjove/gode forslag til, hvordan man ved at "udstille" folk offentligt, kan øge folks incitamenter til at tage trappen frem for elevatoren, når de kun skal én etage op.
Denne blog henviste til et andet forslag (en video på YouTube), hvor man i stedet for at "udstille" folk gør det tilpas morsomt (altså: giver tilpas stærke incitamenter til) at vælge trappen.
Videoen er en reklameserie fra VW, og de har faktisk mange sjove eksempler. Se f.eks. hvordan man får folk til at smide skraldet i skraldespanden eller ligefrem samle andres skrald op!
Der er mange skægge eksempler! Tjek dem ud!
Energieffektivitet fører ikke nødvendigvis til energibesparelser
Hvad ville du gøre, hvis du havde en bil, der kunne køre 50 km på literen? Ville du køre bare lidt mere, end du gør i dag? Hvad hvis man opfandt energieffektive fly, så billetpriserne faldt. Ville du så flyve mere?
For godt to måneder siden bragte The Economist en leder, som i bund og grund handlede om ovenstående. De så på sammenhænget mellem prisen på lys, og hvor meget lys vi bruger. Og konklusionen var overraskende: jo mere effektive vores lyskilder er, desto mere energi bruger vi på belysning. Så måske fører energisparepærerne til, at vi i fremtiden øger vores energiforbrug til kunstig belysning. Eller som The Economist skriver:
The consequence may not be just more light for the same amount of energy, but an actual increase in energy consumption, rather than the decrease hoped for by those promoting new forms of lighting.
Kan vi forestille os samme effekt andre steder? Ja, sagtens. Varmepumper fører til et øget energiforbrug til opvarmning. Nogle, jeg kender meget godt1, har fået installeret en varmepumpe i deres sommerhus, så de kan holde det frostfrit året rundt. Det vil sandsynligvis medføre, at energiforbruget til opvarmning stiger en del.2 Eller hvad med en opvarmet (udendørs!) swimmingpool?
Jeg kan kun give Mankiw ret i, at man som økonom begejstres, når alt ikke nødvendigvis bliver, som man skulle tro/havde håbet, fordi de økonomiske incitamenter ville det anderledes.
Også posted på Altandetlige.dk.
- Det er mine forældre... [↩]
- De har endda fået tilskud til den - vist nok fra Elsparefonden, men her er jeg ikke 100% sikker. [↩]
Incitamenter virker, så pas på…
I går var jeg til konference om brug af webpaneler. Her blev blandt andet diskuteret, om panelerne er repræsentative. I sig selv et spændende og vigtigt emne, eftersom langt de fleste undersøgelser i dag baserer sig på webpaneler.
Men mindst lige så interessant var en af oplægsholdernes historie om, hvor galt det kan gå, når man benytter sig af incitamentsstyring:
Et stort internationalt online spilfirma beslutter sig for at tjene penge på sine mange email-adresser ved oprette et webpanel. I stedet for at betale panelisterne med cool cash aflønnes de med magiske sværd, amuletter og forjættede rustninger. Billigt for firmaet og alligevel meget værd for respondenterne, der nu kan stige i graderne uden at skulle bruge helt så mange timer på at slås med drager og trolde.
Men så ’high-powered’ incitamenter er åbenbart for meget for de spillelystne panelister, der straks begynder at spekulere i mulighederne for en hurtig genvej til evig hæder i onlineuniverset. Der går således ikke længe, inden de begynder at udveksle oplysninger om, hvordan man skal snyde med sin demografiske profil, for at få tilsendt flest mulig spørgeskemaer – og flest mulige sværd.
Næppe noget der er med til at øge kvaliteten af de undersøgelser de deltager i.
Incitamenter virker. Så pas på!
Også posted på Altandetlige.dk.
Er det at snyde, at holde på sin ret?
Med denne overskrift angriber Lejernes LO Politikens nylige dækning af udlejere, der er kommet i klemme i lejeloven, for at være "usaglig".1
LLO-formandens kommentar rummer i sig selv stof til 3-4 blogindlæg.2 Men her skal vi koncentrere os om det interessante filosofiske spørgsmål, som stilles i overskriften.
Dilemmaet er følgende:
En boligsøgende har skrevet under på en kontrakt, hvor han bliver enig med en udlejer om at leje en lejlighed til fx 6.000 kr. om måneden. Efter at være flyttet ind læser han en artikel i avisen, som gør ham opmærksom på, huslejen ifølge lejeloven formentlig er ulovlig høj.
Lejeren har nu to muligher:
- Han kan indbringe sagen for huslejenævnet og få nedsat sin husleje. Herved bryder han sit ord, for han havde jo skrevet under på at ville betale 6.000 kr. om måneden for lejligheden.
- Han kan undlade at gøre noget som helst. Derved afstår han fra at holde på sin ret og accepterer implicit at indgå i en handel, som er i strid med loven, fordi huslejen er for høj. Til gengæld holder han sit ord.
Hvad er det moralske valg? At bryde loven eller at bryde sit ord? Og afhænger svaret af, om man synes, at loven er forkert?
LLO-formanden mener utvivlsomt, at svaret på spørgsmålet i overskriften er et klart og tydeligt nej. Men selv kunne jeg nu godt have min tvivl...
- Et andet grelt eksempel på hvor galt det kan gå, hvis man udlejer sin bolig, kan ses i et indslag på TV2 Lorry fra 2009 (klik her for at se indslaget). [↩]
- Fx fremføres manglen på lejeboliger som et argument for at fastholde huslejereguleringen; selvom det er 1. års økonomipensum, at huslejereguleringen netop er årsag til manglen på lejeboliger. Forklaringen er den enkle, at en kunstigt lav pris resulterer i stor efterspørgsel og lille udbud; og dermed boligmangel. [↩]
Er pant på engangsemballage en god idé?
Institut for Miljøvurdering (IMV) lavede i 2002 en cost-benefit analyse af pantordningen for engangsemballage. Rapporten blev siden hen kritiseret for at indeholde visse fejl bl.a. vedrørende brændværdien af aluminiumsdåser.
I lørdags så jeg "tabernes finale" på Ofelia Beach, og var bagefter i Nyhavn for at nyde en kold øl på bolværket, og her slog det mig, at Lomborg faktisk heller ikke medregnede to meget væsentlige omkostninger:
- Min personlige omkostningen ved at skulle aflevere flasken i butikken igen.
- Min personlige omkostning ved, at skulle forsvare åben - men ikke tom - emballage overfor agressive pantsamlere.
Nummer 1 kender jeg særdeles godt. Det kræver lang tids overtalelse af mig selv, før jeg får taget mig sammen til at bære de 10 tomme dåser/plastflasker ned i Irma for at indkassere panten. Faktisk står jeg hver gang og overvejer, om jeg nogensinde gider gøre det igen. Jeg er ikke i tvivl om, at de 10-15 kroner jeg får i pant, langt fra modsvarer det besvær jeg har ved at aflevere dåserne. Kun min mors opdragelse får mig ned i butikken.
Nummer 2 var den jeg oplevede i lørdags i Nyhavn. Aggresive pantsamlere kom jævnligt og løftede i vores øl/vand, for at mærke om de var tomme, så de kunne tage dem. Det var svært at sidde i fred, og vores samtale blev hele tiden afbrudt, når en fremmed hånd blev stukket ind under ens ben.
Hvad er så konklusionen? Hvis bare tomme dåser uden pant ikke havnede i naturen, tror jeg sagtens, vi kunne være bedre tjent uden pantsystemet. Men dåser uden pant havner desværre i naturen, så vi må nok leve med tidsspilde i Irma og agressive pantsamlere en rum tid endnu
1
- Forresten havner batterier også i skraldespanden, selvom de ikke burde... [↩]

