Disse dages nyhedsstrøm
Der er mange historier i medierne for tiden, der har et økonomisk indhold (og her mener jeg økonomi i bred forstand og ikke kun den del, der omhandler vækst og BNP).Den første jeg vil fremhæve handler om andelsboliger. En ny retssag åbner for, at købere af andelsboliger kan sagsøge sælgerne, fordi de i sin tid købte andelsboligen "for dyrt". Det hele skyldes at valuaren i første omgang satte en høj pris, mens senere kontrol har vist, at prisen var "for høj" (i forhold til hvad loven siger).
Det er synd. Det er synd for Tanja (se linket), der nu har en bolig hun ikke må sælge for mere end 50.000 kr., selvom hun gav 500.000 kr. for den. Men det er også synd for den sagsøgte sælger, der kommer til at skylde 450.000 kr. væk, som han/hun/de sandsynligvis har brugt til en ny bolig. Måske er de nødt til at sælge deres drømmehus og flytte væk fra børnenes skoler og vuggsetuer.
Det ærgerlige er, at det hele i usædvanlig høj grad er samfundets skyld. Det er os, der har bestemt, at Tanja kun må tage 50.000 kr. for sin bolig. Det er os, der har skabt konflikten.
Trist.
Den anden historie, jeg gerne vil fremhæve, er historien om, at tobaksindustrien vil sabotere de "røde tobaksafgifter" ved at putte færre cigaretter i pakken. Politikernes modtræk i andre EU-lande (hvilket også kan blive modtrækket i Danmark) er at kræve, at der skal være 20 cigaretter i pakkerne.
Der er en række ting, jeg ikke forstår/er enig i ved dette modtræk:
- Argumentet er modsat politikernes argumenter imod slik- og fastfoodindustrien. Her er det skidt, at sodavand og McDonald's-menuer er blevet større. "Større sodavand udløser fedmealarm!" Gælder dette ikke også for cigaretter?
- Der findes i dag cigaretpakker med 10 stk. Skal de så også forbydes?
Det er rigtig nok - i hvert fald så vidt jeg ved - bevist flere gange, at ved rygning er der en stor sundhedsskadelig effekt af at blot at ryge lidt. Det bliver værre, når du ryger mere. Men der er en relativt stor effekt af den første cigaret. Derfor forstår jeg til dels, at politikerne ønsker at forhindre, at folk køber den første cigaret. Et minimumskrav for antallet af cigaretter i pakken virker dog ikke optimalt.
Jeg kan komme på mindst ét virkemidler, der ville være bedre:
- Indfør en fast afgift pr. pakke kombineret med en afgift pr. cigaret. Så ud over at købe bandaroler (som det vist hedder) til cigaretterne, skal producenterne også købe bandaroler til pakkerne. Så vil industrien ikke kunne "gøre pakkerne mindre, så ingen mærker det".
Jeg håber man tænker sig om, inden man griber til forbud.
Endelig er der dagpengedebatten. Hvis jeg var Netto eller andre, som søger kvikke hoveder til relativt dårligt lønnede jobs, så ville jeg være træt af, at man nu overvejer at forlænge dagpengeperioden.
I TV har jeg set flere veltalende folk på dagpenge, som ikke kunne få et arbejde. Men som nedenstående figur viser, så får mange af dem et arbejde, når dagpengene løber ud. Måske i Netto?
På en måde konkurrerer Netto (og lignende virksomheder) med staten om at kunne tilbyde den mest attraktive pakke. Når folk kan få dagpenge, vinder staten1 - når de ikke kan, vinder Netto.
Forskellen er naturligvis, at staten har sociale hensyn at tage, men for Netto er er sagen ret klar. De vil have kvalificeret arbejdskraft.
Dette indlæg findes også på altandetlige.dk
- Hvilket jeg egentlig godt kan forstå, Jeg ville nok heller ikke selv være den første til at søge et job i Netto [↩]
Cykling på skotsk…
De cykler på en anden måde i Skotland end danskere gør på Nørrebrogade
Tak til René for linket!
Sådan bør huslejereguleringen fungere
Jeg har et problem med huslejereguleringen. Det er næppe nogen hemmelighed jf. her og her. Claus har også skrevet om det.
Men nu har jeg faktisk en rigtig god idé til, hvordan vi på én gang beholder reguleringen og samtidig gør mig tilfreds. Det handler om at synliggøre betalingsstrømmene! Det er nemmest at forklare med et eksempel:
Jeg bor i en reguleret lejlighed, hvor huslejen er 4.500 kr. pr. måned. Lad os sige, at man kan estimere markedsværdien (dvs. prisen hvis ikke man havde lejeloven) til 7.500 kr. pr. måned. Mit forslag er nu, at man:
- Fjerner huslejereguleringen.
- Hæver boligskatten, som udlejer skal betale, med 3.000 kr. pr. måned (7.500 - 4.500).
- Overfører 3.000 kr. fra kommunen til mig hver måned.
Min samlede boligudgift er nu 7.500 minus 3.000 = 4.500 kr. pr. måned - altså præcis den samme som før.
Min udlejer får 7.500 kr. i kassen hver måned, men skal til gengæld aflevere 3.000 kr. ekstra til kommunen, så det svarer til 4.500 kroner (hvoraf der skal betales den nuværende skat). Altså præcis det samme som før.
Kommunen hæver 3.000 kr. i boligskat men giver 3.000 kr. til mig. Så effekten for dem er 0 - altså præcis det samme som før.1
Men er det optimalt at give mig 3.000 kr. pr. måned? Kan kommunen ikke bruge dem på f.eks. børneinstitutioner?
Dette indlæg findes også på altandetlige.dk.
- Dvs. at for mig, min udlejer og kommunen vil der ikke være nogen real effekt. Eneste ændring er, at vi nu i kommunens regnskab kan se, at jeg får 3.000 kr. i støtte hver måned fra samfundet. [↩]
Pas på i Excel!
Man kan kun understrege, at den vigtigste regneregel i Excel overhovedet er KDNP. Kan Det Nu Passe?
Årsagen er at Excel (og alle andre computerprogrammer) regner i binære tal:
The number 0.4 is represented as .011011011… Of course, this is only a very close approximation of 0.4, since it cannot be stored exactly. There is no sum of (1/2 + 1/4 + 1/8 …) that is exactly equal to 0.4.
www.cpearson.com
Så husk det nu. KDNP?
En lys idé
Innovation handler ikke altid om langvarige forskningsprojekter med kæmpe budgetter. Se fx her, hvordan filippinere får oplyst deres hjem med kun vand, lidt klorin, en sodavandsflaske og solen. En investering på et par kroner og ingen udledning af CO2. Det samfundsøkonomiske afkast her er nok ret højt!
Dette indlæg findes også på altandetlige.dk
+1
Kampen raser mellem Facebook og Google+. Hvem der vinder vides ikke - men vi vil ikke favorisere den ene frem for den anden. Derfor kan du nu også +1'e indlæg på Optimalt?, ligesom du længe har kunnet like vores indlæg.
Hvis du vil læse lidt (mere) om Google+, og hvad det kan bruges til, kan jeg varmt anbefale Renés indlæg om dette.
Publikumsparkering – kun i København :-)
I går var jeg til Foo Fighters koncert på Refshaleøen.
Det var nemt at komme til på cykel, og man kunne parkere tæt på scenen. Og da man skulle hjem gik det en hel hurtigere, end hvis man havde været i bil.
Ten minutes of fame
Andy Warhol lovede os jo alle ét kvarters berømmelse -- jeg måtte nøjes med ti
Se med på nedenstående link, hvor jeg bliver interviewet til TV2 News om, hvor svært det kan være med statistik og sandsynligheder, og hvad Lotto-tal kan fortælle os om dette fænomen. Med på vejen får du også et par tips til, hvordan du skal vælge dine Lotto-tal:
Min observante kusine Louise bemærkede i øvrigt det pudsige i, at der nederst på skærmen samtidig kører "breaking news" om de famøse farlige, spanske VTEC-agurker. Meget tyder på, at myndigheder, borgere og medier i denne sag overreagerede ganske voldsomt; baseret på nogle få og usikre observationer. Netop det samme mønster, som vi i forskningsprojektet kan aflæse i folks Lotto-spil.
(PS: Tak til fætter Tonny, som har lagt klippet ud på nettet. Og læs evt. mere om forskningsprojektet i et tidligere blogindlæg her.)
Som økonomen sagde…
1. december 2010 bloggede jeg om, at energieffektivitet (f.eks. elsparepærer, varmepumper m.m.) ikke nødvendigvis fører til et lavere energiforbrug. Når prisen på lys eller varme falder, stiger efterspørgslen, og den samlede effekt kan gå begge veje (for lys har lavere priser historisk set medført et højere energiforbrug).
I dag bringer Politiken en historie med overskriften "Varmepumpen gør ingen forskel på elregningen". Kort fortalt viser dansk forskning, at energiforbruget ikke altid falder, når folk får varmepumper.
Forskningen viser meget godt, at man skal være meget bevidst om, hvad man ønsker. Eller som økonomen Jørgen Birk Mortensen1 har sagt ved forskellige lejligheder:
"Man skal gøre sig det klart, om man ønsker at maksimere energibesparelserne eller at minimere energiforbruget. For det er ikke altid det samme." Jørgen Birk Mortensen
Subsidierne til varmepumperne er et godt eksempel. Forbuddet mod glødepærer bliver det måske også?
Også posted på Altandetlige.dk.
Modkøbskrav i Forsvaret. En rigtig dårlig idé?
Forsvaret skal årligt bruge 400 mio. kr. ekstra, for for at få danske arbejdspladser ud af de 6,5 mia. kr, Forsvarets Materieltjeneste årligt køber ind for.
Med modkøbsaftaler tvinger man producenterne til at købe hos nogle bestemte danske underleverandører, mod at man betaler en højere pris (af FMT anslået til 5-15% ekstra). Sådan foregår det måske ikke direkte, men alle kan regne ud, at det er konsekvensen. Altså 325 - 975 mio. kroner årligt!1
Det er ret mange penge! Faktisk rigtig mange penge! Og det eneste, vi får ud af det, er - ingenting! Antallet af arbejdspladser bestemmes af udbuddet (se evt. Dansk økonomi, forår 2011), 2 så den eneste effekt er, at vi bruger 325-975 mio. kroner årligt, på at flytte jobs til én industri (våbenindustrien) fra andre industrier. I mine øjne, er det ikke pengene værd!
Faktisk er "ingenting" lidt højt sat. For i virkeligheden har modkøb sikkert yderligere omkostninger i form af administration og afledte effekter, som f.eks. helikoptere der ikke kan flyve som man ønsker.
De Radikale foreslår, at man sparer 1 mia. kr. om året på at skrotte værnepligten og lukke Hjemmeværnet. Hvad med at spare 0,4 mia. kroner årligt og droppe modkøbsaftalerne?3
- Muligvis er der noget sikkerhedspolitisk i det, som jeg overser? Hvis udenlandske leverandører er afhængige af en stump fra Danmark, står vi jo bedre i en evt. konflikt? [↩]
- De skriver helt præcis: "...den langsigtede beskæftigelse bestemmes af arbejdsudbuddet.", s. 29. i resuméet. [↩]
- Om det skal være i stedet for eller udover, har jeg pt. ingen holdning til
[↩]


