Hvis du har 5 timer og 39 minutter…
Posted by Jonas
DR har en programserie om Danmark på skinner. En af filmene er København H - Frederikshavn med lyntoget. En tur på sølle 5 timer 39 minutter og 9 sekunder.
Se filmen i sin fulde udstrækning på DR's hjemmeside
Kan det nu passe?
Posted by Jonas
Gitte Lillelund Bech (V) udtaler til Dansk Handelsblad: "Ser man på cigaretterne, forventer man et fald i salget i Danmark på 70 millioner styk, men en stigning i grænsehandlen på 525 millioner styk."
Jeg vil godt give hende ret i, at det er "ret vildt". Det er vel næppe realistisk, at dem, der stopper med at købe cigaretter i Danmark, begynder at ryge SÅ meget mere? Det er jo kun de nye grænsehandlende, der driver væksten i forbruget...
Det må være gået galt et sted. Er det ved Skatteministeriet, Dansk Handelsblad eller Gitte Lillelund Bech?
Så husk KDNP: Kan det nu passe?
“Do good” eller “feel good”?
Posted by Jonas
Indtil for få år siden spillede FC Barcelona - som den eneste storklub i Europa - uden reklamer på brystet. Så vidt jeg ved som et symbol på uafhængighed, hvilket naturligvis hænger sammen med at Barça er Cataloniens klub.
Før sæsonen 06/07 besluttede Barça imidlertid at indgå en aftale med UNICEF1, så der siden har stået UNICEF på brystet af Barcelona-spillerne. Jeg tror, at de fleste er enige om at aftalen med UNICEF var startskuddet på en proces, som skal føre til at Barcelona kan sælge den lukrative plads til højst bydende. Jeg tror også, at man valgte UNICEF, fordi man så kunne pege på, at man godt nok fik en reklame på brystet - men at man gjorde det i en god sags tjeneste.
Uanset motiverne må man tage hatten af for, at de har foræret UNICEF den fornemme plads. Men hvis Barça virkelig skulle "do good" i stedet for "feel good", så havde de solgt pladsen til højst bydende og foræret alle pengene til UNICEF. Jeg ved ikke, hvor meget UNICEF får ud af reklamepladsen. Men siden de ikke har sponsoreret andre storklubber, vil jeg tro, at deres gevinst af sponsoratet er mindre end fx Coca-Colas. Så hvis jeg var UNICEF, ville jeg fortrække de milliarder Coca-Cola kunne lægge fremfor at få deres logo på en at verdens mest eftertragtede reklamepladser.
Men måske havde Barça og deres fans ikke fået nær så meget "feel good", hvis de havde solgt pladsen for ussel mammon...2
Statistik med forbehold
Posted by Martin
"En statistiker er en person, hvis livsdrøm er kun at tage fejl 5 pct. af tiden."
Kan trafikken stige for evigt?
Posted by Jonas
I januar 2008 udkom Infrastrukturkommissionens rapport om transportinfrastruktur i Danmark frem til 2030. Her fremgår det, at man regner med en vækst på 2,2% om året på statsvejene frem mod 2030. Altså en vækst på over 60% inden 2030!
I mange analyser sættes trafikvæksten ofte lidt lavere langt ude i fremtiden. Nogle gange til 0% efter et bestemt årstal, som f.eks. i dette notat fra Finansudvalget, hvor der "fra 2040 forudsættes en nulvækst i trafikken.". Det kan der være flere gode grunde til. Én af dem er, at vi alle tænker "Trafikken kan da ikke stige for evigt!".1
Men kan trafikken ikke godt stige for evigt?
I transportøkonomiske analyser bruger vi tit begrebet "den generaliserede rejseomkostning" (GRO), som er de samlede omkostninger ved at rejse. Altså den samlede omkostning indeholdende billetomkostninger, benzin, slid på bil, cykel og sko, tid, ubehag, kedsomhed, besvær osv. Alt!2 Og som med alle andre varer, er der en sammenhæng mellem pris og efterspørgsel. En høj GRO giver færre rejser - en lav GRO giver flere.
Når jeg besøger mine forældre i Nordjylland, er min GRO høj! En togbillet koster 3-400 kroner, det tager 5-6 timer, mine forældre skal bruge tid på at hente mig i Aalborg, og jeg bliver en smule køresyg. Derfor tager jeg ikke turen særlig tit. Men tog det 1 time, ville jeg nok med jævne mellemrum komme hjem til aftensmad.
Det samme gælder for alle andre: Jo lavere GRO er - jo mere rejser vi. Der er derfor stort set ikke nogen grænse for, hvor høj trafikke kan blive. Denne pointe er illustreret i nedenstående figur, hvor den blå kurve er efterspørgslen efter rejser.
Så der er faktisk primært to gode spørgsmål:
- Kan GRO falde til (næsten) nul?
- Hvor meget kan GRO falde for de enkelte transportmidler?
Svarene på de to spørgsmål tror jeg er 1) "Ja!" og 2) "Sikkert en del."
Med hensyn til 1), så skal man vel bare have set et enkelt afsnit af Star Trek 
2) er mere tricky. Kan vi f.eks. blive ved med at gøre bilerne bedre på alle fronter? Og kan vi blive ved med at skabe den nødvendige infrastruktur? Biler i dag er både hurtigere og mere sikre end bilerne for 50 år siden. Og der er stadig plads til masser af motorveje mellem landsdelene i Danmark (i København og andre større byer er situationen dog en anden), ligesom hastigheden på vejene måske kan øges når sikkerheden bliver bedre. Jeg synes ikke umiddelbart, at der er nogen grund til at tro, at biltrafikken (og trafikken med andre transportformer) ikke kan stige meget endnu.
Efterspørgslen er der jo. Jeg vil jo i bund og grund gerne besøge mine forældre...
- Se blandt andet dette indlæg. [↩]
- Det giver faktisk ofte en øget indsigt at tænke i generelle omkostninger. Når du laver kartoffelmos uden muskatnød, er det jo ikke fordi krydderiet i sig selv er voldsomt dyrt. Problemet er, at du skal ned til grønthandleren, for at hente det. Det medfører en masse andre omkostninger (tid, besvær m.m.), som gør at du hellere vil spise kartoffelmosen uden. [↩]
Økonomisk model på vand
Posted by Ina
En ven gjorde mig opmærksom på en tidlig makromodel – nemlig ”The MONIAC” (MOnetary National Income Analogue Computer). Intet mindre end en Storm P-agtig konstruktion drevet af vand til at simulere økonomien. Sågar opfundet af Phillips også (og måske bedre) kendt fra Phillips-kurven for forholdet mellem arbejdsløshed og inflation. Den New Zealandske økonom byggede maskinen, da han studerede og underviste på LSE i slutningen af 1940erne.
MONIAC bygger på den klassiske – og blandt førsteårs økonomistuderende særdeles velkendte – ligning: Y=G+C+I +(X-M) (indkomst lig privat og offentligt forbrug, investering og nettoeksport). Indkomsten flyder som vand gennem maskinen og fordeles gennem beskatning, privat forbrug, opsparing etc. Således kan maskinen simulere økonomien og registrere effekter af at skrue på de finanspolitiske ”håndtag”.
Maskinen var tænkt som et undervisningsredskab – noget mere innovativt (ceteris paribus) end hvad jeg har været udsat for på polit, men der er måske håb?
Modeltegning og opfinderen med hans prototype, som han ifølge New Zealands nationalbank oprindeligt ville have tildelt det mundrette navn ‘financephalograph’:
Kilder:
http://www.rbnz.govt.nz/research/search/article.asp?id=4006
http://blog.mediaunbound.com/?p=671
God togservice
Posted by Michael
Jeg sidder netop nu i et dejligt Southeastern high speed tog i det smukke Kent. Toget kører behageligt, man sidder godt, og ikke mindst er hele informationsniveauet imponerende godt. På perronerne er der tydelig skiltning, info displayet viser hvad tiden er, hvilket tog der kommer, og hvilke stationer det standser ved, samt hvor mange vogne der er på toget. Og de selvsamme oplysninger gengives via højttalere - og vel at mærke på formfuldendt engelsk gennem et PA system, hvor kvaliteten er af en sådan beskaffenhed, at det rent faktisk er muligt at høre, hvad der bliver sagt.
I selve toget går oplevelsen igen: gode elektroniske displays med alle nødvendige info, incl. at man skal huske at passe på gap'et mellem toget og perronforkanten. Og også her gengives det hele på det mest formfuldendte engelske, så det bare er en fornøjelse.
Et spørgsmål om teknologi? Næ! Nok snarere lidt almen dannelse og forståelse for det dybereliggende i ordet god service 
Disse dages nyhedsstrøm
Posted by Jonas
Den første jeg vil fremhæve handler om andelsboliger. En ny retssag åbner for, at købere af andelsboliger kan sagsøge sælgerne, fordi de i sin tid købte andelsboligen "for dyrt". Det hele skyldes at valuaren i første omgang satte en høj pris, mens senere kontrol har vist, at prisen var "for høj" (i forhold til hvad loven siger).
Det er synd. Det er synd for Tanja (se linket), der nu har en bolig hun ikke må sælge for mere end 50.000 kr., selvom hun gav 500.000 kr. for den. Men det er også synd for den sagsøgte sælger, der kommer til at skylde 450.000 kr. væk, som han/hun/de sandsynligvis har brugt til en ny bolig. Måske er de nødt til at sælge deres drømmehus og flytte væk fra børnenes skoler og vuggsetuer.
Det ærgerlige er, at det hele i usædvanlig høj grad er samfundets skyld. Det er os, der har bestemt, at Tanja kun må tage 50.000 kr. for sin bolig. Det er os, der har skabt konflikten.
Trist.
Den anden historie, jeg gerne vil fremhæve, er historien om, at tobaksindustrien vil sabotere de "røde tobaksafgifter" ved at putte færre cigaretter i pakken. Politikernes modtræk i andre EU-lande (hvilket også kan blive modtrækket i Danmark) er at kræve, at der skal være 20 cigaretter i pakkerne.
Der er en række ting, jeg ikke forstår/er enig i ved dette modtræk:
- Argumentet er modsat politikernes argumenter imod slik- og fastfoodindustrien. Her er det skidt, at sodavand og McDonald's-menuer er blevet større. "Større sodavand udløser fedmealarm!" Gælder dette ikke også for cigaretter?
- Der findes i dag cigaretpakker med 10 stk. Skal de så også forbydes?
Det er rigtig nok - i hvert fald så vidt jeg ved - bevist flere gange, at ved rygning er der en stor sundhedsskadelig effekt af at blot at ryge lidt. Det bliver værre, når du ryger mere. Men der er en relativt stor effekt af den første cigaret. Derfor forstår jeg til dels, at politikerne ønsker at forhindre, at folk køber den første cigaret. Et minimumskrav for antallet af cigaretter i pakken virker dog ikke optimalt.
Jeg kan komme på mindst ét virkemidler, der ville være bedre:
- Indfør en fast afgift pr. pakke kombineret med en afgift pr. cigaret. Så ud over at købe bandaroler (som det vist hedder) til cigaretterne, skal producenterne også købe bandaroler til pakkerne. Så vil industrien ikke kunne "gøre pakkerne mindre, så ingen mærker det".
Jeg håber man tænker sig om, inden man griber til forbud.
Endelig er der dagpengedebatten. Hvis jeg var Netto eller andre, som søger kvikke hoveder til relativt dårligt lønnede jobs, så ville jeg være træt af, at man nu overvejer at forlænge dagpengeperioden.
I TV har jeg set flere veltalende folk på dagpenge, som ikke kunne få et arbejde. Men som nedenstående figur viser, så får mange af dem et arbejde, når dagpengene løber ud. Måske i Netto?
På en måde konkurrerer Netto (og lignende virksomheder) med staten om at kunne tilbyde den mest attraktive pakke. Når folk kan få dagpenge, vinder staten1 - når de ikke kan, vinder Netto.
Forskellen er naturligvis, at staten har sociale hensyn at tage, men for Netto er er sagen ret klar. De vil have kvalificeret arbejdskraft.
Dette indlæg findes også på altandetlige.dk
- Hvilket jeg egentlig godt kan forstå, Jeg ville nok heller ikke selv være den første til at søge et job i Netto [↩]
Cykling på skotsk…
Posted by Jonas
De cykler på en anden måde i Skotland end danskere gør på Nørrebrogade
Tak til René for linket!
Sådan bør huslejereguleringen fungere
Posted by Jonas
Jeg har et problem med huslejereguleringen. Det er næppe nogen hemmelighed jf. her og her. Claus har også skrevet om det.
Men nu har jeg faktisk en rigtig god idé til, hvordan vi på én gang beholder reguleringen og samtidig gør mig tilfreds. Det handler om at synliggøre betalingsstrømmene! Det er nemmest at forklare med et eksempel:
Jeg bor i en reguleret lejlighed, hvor huslejen er 4.500 kr. pr. måned. Lad os sige, at man kan estimere markedsværdien (dvs. prisen hvis ikke man havde lejeloven) til 7.500 kr. pr. måned. Mit forslag er nu, at man:
- Fjerner huslejereguleringen.
- Hæver boligskatten, som udlejer skal betale, med 3.000 kr. pr. måned (7.500 - 4.500).
- Overfører 3.000 kr. fra kommunen til mig hver måned.
Min samlede boligudgift er nu 7.500 minus 3.000 = 4.500 kr. pr. måned - altså præcis den samme som før.
Min udlejer får 7.500 kr. i kassen hver måned, men skal til gengæld aflevere 3.000 kr. ekstra til kommunen, så det svarer til 4.500 kroner (hvoraf der skal betales den nuværende skat). Altså præcis det samme som før.
Kommunen hæver 3.000 kr. i boligskat men giver 3.000 kr. til mig. Så effekten for dem er 0 - altså præcis det samme som før.1
Men er det optimalt at give mig 3.000 kr. pr. måned? Kan kommunen ikke bruge dem på f.eks. børneinstitutioner?
Dette indlæg findes også på altandetlige.dk.
- Dvs. at for mig, min udlejer og kommunen vil der ikke være nogen real effekt. Eneste ændring er, at vi nu i kommunens regnskab kan se, at jeg får 3.000 kr. i støtte hver måned fra samfundet. [↩]