Optimalt? Tanker fra Incentive Partners…
13jan/121

Hvad skal det koste at passere betalingsringen?

Et af de spørgsmål, der er aktuelle i forbindelse med betalingsringen, er, hvad det skal koste at passere ringen. Blandt andet har det været nævnt, at det skal være billigt (måske gratis) om natten og i weekenden.

Mindst tre ting afgør priserne:

  • Den nødvendige reduktion i trafikken (jeg vil kalde dette "det økonomiske argument").
  • Politisk retfærdighed (det politiske argument)
  • Behovet for indtægter til statskassen (finansieringsargumentet)

Problemet er, at de tre argumenter i flere tilfælde strider mod hinanden.

Lad os først se på det økonomiske argument. Økonomisk er spildtiden som følge af trængsel det langt mest tungtvejende argument for at indføre en betalingsring. Selvfølgelig betyder forurening og uheld også noget, men langt fra lige så meget som trængsel.1 Dette betyder, at prisen for at krydse ringen primært skal målrettes reduktion af trængsel. Altså skal det være dyrest at passere ringen, når der er meget trængsel. Det vil specielt sige ind mod København om morgenen (hvor trængslen er størst), men også ud om eftermiddagen. På andre tidspunkter bør der sandsynligvis være en relativt lav pris, da der trods alt er relativt lidt trængsel i København midt på dagen. Økonomisk bør man desuden ikke målrette indtægterne til noget bestemt formål, men bruge dem, hvor de gør mest gavn i samfundet.

De politiske argument strider som nævnt i flere tilfælde mod de økonomiske. For det første er der (/har været?) en relativt stor fokus på miljøgevinsterne. Desuden er der et "slagsmål" mellem Københavnerne og omegnen, om hvor ringen skal ligge. Og ingen lader til at turde nævne, at Københavnerne skal kunne køre billigt ud af byen om morgenen og billigt tilbage igen om eftermiddagen (hvilket bl.a. ville være til stor glæde for flere af os i Incentive Partners ;-) ). Dog kan man politisk argumentere for, at den sidste del af rejsen (fra station til arbejde) er mere besværlig for københavnerne, da den kollektive trafik i omegnen ikke er så fintmasket som i København. Politisk er det også svært at tage noget fra folk, uden at tilbyde dem et alternativ. Politikerne vil derfor målrette indtægterne fra betalingsringen mod mere kollektiv trafik, så folk har et "reelt alternativ".

Finansieringsargumentet vil jeg gå let henover. Det hænger jo sammen med de andre argumenter, da man alternativt kunne hente pengene via andre skatter. Økonomisk bør trængselsafgiften være relativt høj, da efterspørgslen efter transport er relativt inelastisk og derfor en god skattebase. Politisk er det måske nemmere at straffe de "onde bilister" (og samtidig løse et trængselsproblem), end det er at skaffe pengene andre steder. Så finansieringsargumentet er egentlig bare, at prisen skal være lidt højere end man ville have sat den, hvis ikke riget fattedes penge. Og måske at ikke alle pengene skal målrettes øget kollektiv betjening.

Hvor vi ender, vides endnu ikke...

  1. Dyk evt. ned dybt ned i Transportøkonomiske Enhedspriser for at se, at hovedparten af den samfundsøkonomiske eksterne omkostning pr. km i bil skyldes trængsel. []
Send dette indlæg Send dette indlæg

Om Jonas

(Seniorkonsulent og ansvarlig for blog) Jonas er 100% økonom. Han er den eneste, vi kender, der får det fysisk dårligt, når politikere tager beslutninger, der ikke er samfundsøkonomisk optimale.
Kommentarer (1) Trackbacks (0)
  1. Vedrørende betalingsringen:
    Jeg arbejder i Hillerød (på Regionsgården, hvis beliggenhed blev politisk bestemt) og bor på Amager.
    Jeg tager af sted i bil om morgenen kl ca. 6:45 og er på min arbejdsplads kl 8:30.
    Der er absolut ingen trængsel på min vej – hverken til eller fra arbejde (kører fra Hillerød ca. 15:30 og er på Amager 16:20). Angående miljøet har vi den seneste tid hørt, at regeringen støtter sig til gamle målinger vedr. luftforurening – og at den største forurening stammer fra landene omkring os og dieseldrevne tog og lastbiler. Jeg har nu valget mellem at flytte uden for København eller at holde op med at arbejde. Kollektiv transport er ikke relevant for mig, da det tager for lang tid med metro-tog-bus (tidsspild) og der er for meget trængsel i toget på vejen hjem. Jeg var for nylig nødt til at tage med kollektiv transport, da min bil var på værksted og følte på egen krop både forlængelse af transporttiden og trængsel.
    Der er en yderligere fordel ved at køre i bil. Jeg har færre sygedage.


Læg en kommentar


Ingen trackbacks endnu.

Subscribe without commenting