God togservice
Jeg sidder netop nu i et dejligt Southeastern high speed tog i det smukke Kent. Toget kører behageligt, man sidder godt, og ikke mindst er hele informationsniveauet imponerende godt. På perronerne er der tydelig skiltning, info displayet viser hvad tiden er, hvilket tog der kommer, og hvilke stationer det standser ved, samt hvor mange vogne der er på toget. Og de selvsamme oplysninger gengives via højttalere - og vel at mærke på formfuldendt engelsk gennem et PA system, hvor kvaliteten er af en sådan beskaffenhed, at det rent faktisk er muligt at høre, hvad der bliver sagt.
I selve toget går oplevelsen igen: gode elektroniske displays med alle nødvendige info, incl. at man skal huske at passe på gap'et mellem toget og perronforkanten. Og også her gengives det hele på det mest formfuldendte engelske, så det bare er en fornøjelse.
Et spørgsmål om teknologi? Næ! Nok snarere lidt almen dannelse og forståelse for det dybereliggende i ordet god service
Send dette indlæg