Var der en markedsfejl barbranchen?
Lad mig med det samme slå fast, at der ikke er tale om et forslag til lovændring, men om et tankeeksperiment.
For ikkerygerne har rygeforbuddet betydet en række gevinster: ingen (mindre) passiv rygning; barbesøget kan nydes uden generende røg; tøjet lugter ikke forfærdeligt efter en tur på bar; og…
Listen er helt sikkert længere. De fleste er enige om, at mange ikkerygere har oplevet rygeforbuddet som noget positivt. Situationen er altså den, at der er blevet indført et forbud, som har medført gevinster for en stor gruppe af mennesker.
På kontoret kunne vi kun huske en enkelt bar, som forsøgte med et røgfrit koncept før forbuddet blev indført - men uden held. Som vi husker det, så eksisterede der ikke et marked på det tidspunkt. Var der en markedsfejl - eller var forklaringen ganske enkelt at markedet ikke eksisterede?
Det interessante er nu, ville et sådan marked eksistere i dag, hvis man forestillede sig at rygeforbuddet blev ophævet? Ophævede man forbuddet og alt blev som i gamle dage, så fungerede markedet. Omvendt, hvis alt forblev som i dag – så var der en markedsfejl.
Jeg er skeptisk overfor, om ikkerygere igen vil begynde at benytte rygebarer, og hælder derfor til, at der har været markedsfejl. Vi får næppe mulighed for at observere svaret…
Send dette indlæg
Nød du denne artikel?
19. august, 2011 - 13:29
Det havde faktisk været interessant, hvis fagforeningerne før rygeforbuddet havde krævet mere i løn til dem, der arbejdede på barer og restauranter, hvor rygning var tilladt.
Det ville have givet et yderligere økonomiske incitament for barerne til at forbyde rygning…
19. august, 2011 - 15:17
Jeg ser det som et “social choice”-problem – valget af bar er en *kollektiv* beslutning for en gruppe venner snarere end en individuel beslutning. Rygerne i en gruppe trækker hele gruppen hen på en bar med rygning, selvom flertallet i gruppen hellere vil på en bar uden rygning. Fr virksomhedens side vil Nash-ligevægten være, at de fleste barer tillader rygning, fordi de derved ikke afskrækker grupper med en ryger i. Så vil et rygeforbud stille de fleste i gruppen bedre (bortset fra rygerne selvfølgelig).
24. august, 2011 - 11:32
Social choice spiller helt sikkert en rolle. Problemet omkring valg af bar for en
større gruppe med forskellige præferencer, vil jeg tro, er kendt af de fleste.
En problemstilling som omfatter mange hensyn inklusiv rygning.
Hvis det antages, at det var rygerne i grupperne som ”overtalte” ikke-rygerne, så
burde grupper kun bestående af ikke-rygere have valgt ikke-ryger barer. Havde
ikke-rygere reageret således, vil jeg tro, at et marked havde eksisteret.
Jeg tror ikke, at muligheden for at gå på en ikke-ryger bar indgik som
en mulighed i folks bevidsthed. Og derfor heller ikke vejede tungt i den
kollektive beslutning omkring valg af bar. Folk var så vant til rygning på
barer, at det blev betragtet som en præmis for at gå på bar.
28. august, 2011 - 03:55
En spøjs definition af “markedsfejl”. Blot fordi markedet ikke opfører sig, som man synes, det “bør”, er der jo ikke nødvendigvis tale om en markedsfejl; blot at andre menneskers præferencer ikke svarer til ens egne. Hvad skulle den teoretiske baggrund være for “markedsfejlen”? Manglende/asymmetrisk information? – det virker dog ikke til at være tilfældet.Det tænkte eksempel holder heller ikke vand: Selv hvis mange barer fastholdt et rygeforbud efter en evt. ophævelse af forbuddet, så angiver dette jo på ingen måde en markedsfejl; blot ændrede præferencer.Sandheden er, at ingen ved om rygeforbuddet har hævet eller sænket den samlede nytte for bar-besøg for samfundet som helhed. Det samlede nyttefald for rygerne kan jo sagtens være større en gevinsten for ikke-rygerne, selvom sidstnævnte gruppe er større. Hvis vi ser på folks afslørende præferencer, så ser det jo rent faktisk ud til, at rygernes nytte vægter højst. I indlægget nævnes jo eksempelvis det fejlslåede ikke-ryger projekt.Når ikke-rygere (som jeg selv) går i byen handler det ikke så meget om tøjet lugter dagen efter, eller om man får en smule røg i hovedet. Det handler om at have det sjovt med sine venner. Ved at gå på en ikke-rygerbeværtning (før forbuddet) afskærer man sig fra en del af vennegruppen og store dele af den øvrige befolkning, som man ellers potentielt kunne dele sengetøj med senere på natten. Det er en simpel cost-benefits-analyse; vi vægter det sociale liv højere end røgen. Der er altså ikke tale om en markedsfejl, men blot folks frie valg. It’s that simple.
28. august, 2011 - 03:57
Hov, wordpress er vist ikke fan af min. afsnitsinddeling. Det beklager jeg.
30. august, 2011 - 09:42
Hej Erik
Du har nok ret. Men jeg kender mange, der efterspurgte røgfrie miljøer før rygeforbuddet, men som bare ikke fik tilbuddet.
Så det kunne godt tænkes, at der var en eller anden form for markedsfejl, som man har løst nu – og derfor kunne ophæve rygeforbuddet.
Men faktisk er konklusionen vel, at selvom der ikke var en markedsfejl, så vil det stadig være optimalt at ophæve rygeforbuddet nu. Enten har man løst markedsfejlen – eller også eksisterer den ikke (og man har til gengæld introduceret en).
/Jonas
PS: Jeg tror ikke, det er WordPress, men snarere min evne til at kode, der gør at dine afsnit gik fløjten.