Skal vi tillade farlige tog?
En af weekendens historier i medierne var, at Trafikstyrelsen tillader Farlige Tog på Kystbanen for at spare 15-25 sekunder pr. stop. Der synes at være en konsensus i medierne om, at det er en yderst dårlig idé, men faktisk er det ikke så clear-cut, som det fremstilles.
Kystbanen har ca. 20 mio. passagerer årligt1. Hvis vi antager, at hver passager i gennemsnit rejser 5 stationer, sparer han ca. 4 (han står af på sidste station) gange 20 sekunder - altså 1 minut og 20 sekunder. Samlet set sparer passagererne på kystbanen altså i omegnen af 4-500.000 timer årligt som følge af Farlige Tog.
I Transportministeriets Nøgletalskatalog opgør man den samfundsøkonomiske værdi af rejsetid til ca. 94 kr/time2. I alt har de Farlige Tog altså medført en rejsetidsgevinst på knap 40-50 mio. kroner årligt for passagererne.
Spørgsmålet er så, om de samfundsøkonomiske omkostninger i form af flere uheld er større eller mindre end rejsetidsbesparelserne. Indtil videre har der været mindst tre tilfælde, som kunne være undgået, hvis man havde efterkontrol. Nedenstående tabel viser de personrelaterede uheldsomkostninger fra Nøgletalskataloget.
Tallene er for uheld på vej og omfatter ikke materielskader og forsinkelser m.m. ved uheld - men de giver en indikation af størrelsesordenen.
| Omkostning pr. | Mio. kr. |
| Dræbt | 18,2 |
| Alvorligt tilskadekommen | 3,1 |
| Lettere tilskadekommen | 0,5 |
Modsat mange andre sikkerhedstiltag og -kommentarer indenfor jernbanesektoren er jeg faktisk ikke 100% sikker i min sag her. Men noget tyder på, at Trafikstyrelsen har fat i den lange ende...
Men det afføder nogle andre åbenlyse spørgsmål:
- Hvis det er en god idé på Kystbanen, hvorfor så ikke gøre det mere landsdækkende?
- Ville det være endnu bedre at differentiere, så er mindst kontrol i myldretiden, hvor der er flest passagerer i togene?
- Kunne man billigt give lokoføreren hjælpemidler, så han selv kan holde øje med dørene, som det er kendt fra S-togene?
Som minimum er det nok meget fornuftigt, at man får undersøgt det nærmere, inden man omgør Trafikstyrelsens beslutning
- http://da.wikipedia.org/wiki/Kystbanen [↩]
- Værdien er vægtet med turformål, da erhvervsture har en højere samfundsøkonomisk værdi. [↩]
Send dette indlæg
Nød du denne artikel?
2. juni, 2011 - 21:49
Jeg savner lidt overvejelser omkring størrelsen af “ekstern” disnytte i forbindelse med ulykker. 1. Togulykker påvirker ofte store dele af tognettet så rejsende i store dele hovedstaden bliver påvirket ofte store dele af samme dag som ulykken finder sted.2. Togulykker er stadig så sjældne i Danmark at de hver gang skaber tv-overskrifter, historier om “nye” fareelementer i folk hverdag må gøre dem mere nervøse og dermed påføre dem disnytte.Jeg tror ikke størrelsen af de “eksterne” effekter er så små at de kan overses.
6. juni, 2011 - 10:31
Hej Emil
Jeg er helt enig i nr. 1. Vi er mange, der har prøvet at sidde stille længe i et tog, fordi der var sket en ulykke andre steder på banen. Jeg tror faktisk, at man kan finde tal for dette, som Trafikstyrelsen kan tage med i deres vurderinger (eller også kan man sandsynligvis lave et ret godt estimat).
Nr. 2 er nok sværere at værdisætte…
Men helt generelt, er der af en eller anden årsag en markant forskel i samfundets betalingsvillighed for at undgå ulykker på jernbane i forhold til at undgå ulykker på vej. Måske er det rationelt – men jeg tror nu mere, at vi laver en systematisk fejl. Enten er vejene for usikre, eller også er jernbanen for sikker.