Uddannelse som løftestang til Fremtidens Danmark
Avisforsider i bl.a. dagbladet Politiken gennem de seneste uger har peget på nye sammenhænge mellem (manglende) uddannelse og fremtidige beskæftigelsesmuligheder. En af de nye erkendelser er, at en studentereksamen i sig selv ikke er en døråbner, måske nærmest tværtimod. Meget tyder på, at en voksende gruppe unge dropper ud af uddannelsessystemet efter afsluttet studentereksamen- og så ikke kommer videre. Jo, de kommer videre med tilfældige jobs, som ikke kræver nogen uddannelse, men de kommer ikke ind i et normalt arbejdsliv og får opbygget en ordentlig tilværelse. Alt tyder på med andre ord på at sloganet om ”hellere et stort kørekort end en lille studentereksamen” til fulde holder stik, og at vi risikerer at se et nyt ”studenterproletariat”, og dermed fortsat tabe en del af ungdomsårgangene. I en tid med klar konsensus om, at vi, er - og fremover endnu mere vil blive - afhængige af videns baserede kompetencer, som vi især tilegner os gennem et godt uddannelsessystem, må det fortsatte fokus på hvorledes folkeskolen styrkes stadig være i fokus. Ikke mindst på at gennemføre tiltag der kan transformere en af verdens dyreste folkeskoler til- målt over en bred kam- også at blive en af de bedste.
Jeg tilbragte selv det meste den første forårslørdag i rustikke og smukke omgivelser På LO-Skolen med fokus på at skabe en endnu bedre folkeskole i Helsingør. Sammen med mere end 100 lærere, skoleledere, embedsmænd, politikere og skolebestyrelsesmedlemmer var der fuldt fokus på, hvorledes folkeskolen inden for nogle givne økonomiske rammer fortsat kan udvikle sig på en måde, der sikrer, at den udgør et rigtig godt fundament for hovedparten af de danske børn på deres videre færd. En færd gennem et uddannelsessystem der skal sikre, at stadig færre forlader uddannelsessektoren uden en uddannelse, der sætter dem i stand til at matche dels de krav et fremtidigt arbejdsmarked vil stille, dels de øvrige krav til at være et velfungerende individ i et moderne, demokratisk samfund.
Folkeskolens Rejsehold har gennem 2010 kortlagt Folkeskolens sundhedstilstand, og selvom patienten på ingen måde er døende, er der helt klart basis for en ny medicinering med henblik på at bringe patienten fuldstændig på højkant. Udover det store ressourcetræk på de offentlige kasser står det klart, at Folkeskolen lider under mange og til tider modsatrettede krav til funktionen, herunder et system hvor flere of flere børn henvises til specialforanstaltninger, hvilket naturligvis er stærkt medvirkende til at omkostningsniveauet er steget markant- og flere og flere unge reelt risikerer at gå direkte fra folkeskole til førtidspension. Mildest talt ikke et opløftende perspektiv
Et andet problem Folkeskolen døjer med er den generelt manglende evaluering af de uhyre mange tiltag af strukturmæssig og undervisningsmæssig karakter, skolen er blevet påført gennem de seneste år. I praksis er der ingen der ved, hvorvidt de ofte dyre tiltag har haft nogen positiv effekt. Er store skoler bedre end små? Lærere børnene mere eller mindre i store kontra små klasser ? Skal vi bevare helhedsskolen eller mere systematisk arbejde med indslusning, udslusning og mellemtrin? Er heldagsskolen andet og mere end et kamufleret besparelsestiltag? Helt grundlæggende er der behov for at gennemføre systematiske evalueringer af de forskellige tiltag med henblik på at få afdækket, hvad der virker og ikke virker og afledt heraf, hvorledes de mest effektive og ressourceøkonomiske tiltag prioriteres.
Der hersker ingen tvivl om, at den danske folkeskole kan lære af eksempelvis de finske erfaringer, hvor der bl.a. er et helt andet fokus på lærernes kvalifikationer og status. Systematisk og langvarig efteruddannelse af danske lærere med henblik på at gøre dem til specialister vil hjælpe, men på sigt er det spørgsmålet, om fremtidens lærere ikke skal have et uddannelsesmæssigt løft til et niveau noget over det danske seminarer tilbyder i dag ? Og så skal man turde erkende, at danske børn ikke alle kommer med den samme baggrund. Etnicitet og social baggrund har faktisk en betydning, og skal der skabes en lighed gennem uddannelsessystemet, er det vigtigt at turde vedgå dette, og dermed være villig til eksempelvis at tilføre flere ressourcer til de skoler, hvor andelen af elever med svagere forudsætninger er høj.
Endelig medfører ønsket om at inkludere en så stor del af alle dele af en ungdomsårgang i den almindelige folkeskole øgede krav. Ikke kun til lærernes kompetencer og evner, men i lige så høj grad til de øvrige elever- og ikke mindst deres forældre.
Ja, du læste rigtigt forældre !! Skal det lykkes at gøre folkeskolen mere rummelig, således at den ikke kun kan rumme linealbørnene, men også de børn der har en lidt mere utraditionel vinkel på tilværelsen, kræver det, at alle parter, herunder ikke mindst linealbørnenes forældre, bakker op om projektet og medvirker til at skabe det nødvendige rum til denne udfordring. Og ja, det kan betyde at enkelte klasser taber lidt i karaktergennemsnit. Men hvad de taber her, vil de uden tvivl vinde i rummelighed og evnen til at tænke og udvikle mere end en løsning.
Og det er bl.a. her, vi skal differentiere os i positiv forstand fra Singapore og måske også fra Finland. Danske skoler og danske elevere skal naturligvis være fagligt velfunderede, men det bliver nu engang på kvaliteten og ikke på kvantiteten, vi skal tage kampen om markedet med vore udenlandske konkurrenter
Tør vi vende bøtten og slagte nogle af de hellige køer (der typisk giver nogle bedre bøffer), er der ingen tvivl om, at det vil være muligt at sikre en langt bedre folkeskole, hvor alle elever der forlader skolen kan læse, og hvor de sidste 20 % også går i gang med en ungdomsuddannelse- og gennemfører den.
Og her er det vigtigt at pege på, at en ungdomsuddannelse kan være meget andet end en ”ubrugelig” studentereksamen, men bør være rettet mod et langt bredere spekter af uddannelser, med henblik på at sikre en brugbar overbygning til folkeskolen. Hvad enten der er tale om en anvendelig studentereksamen, en faglært uddannelse eller en kortere- eller længerevarende videregående uddannelse.
Mulighederne er der. Men det kræver, at vi tør gøre op med myterne og fortidens systemer, er villige til at evaluere med henblik på at få den bedst mulige undervisning og tør satse bredt på et skolesystem med stor rummelighed og plads til de mange elevtyper.
Og som en væsentlig sidegevinst vil en forbedret folkeskole give et meget bedre afsæt til ungdomsuddannelserne i form af mere korrekte valg af uddannelse og en mere motiveret tilgang til uddannelsen som sådan.
Men tiden er knap. Så i stedet for lidt frugtesløse diskussioner for og imod rigtigheden af PISA må vi i gang med den nødvendige omdefinering af den vigtigste byggesten i det danske uddannelsessystem. Men gennemfør det med åbenhed, respekt for forskelligheder og anvend de nødvendige evalueringsmetoder, således at der skabes mest værdi for de investerede ressourcer.
Send dette indlæg
Nød du denne artikel?
