Er pant på engangsemballage en god idé?
Institut for Miljøvurdering (IMV) lavede i 2002 en cost-benefit analyse af pantordningen for engangsemballage. Rapporten blev siden hen kritiseret for at indeholde visse fejl bl.a. vedrørende brændværdien af aluminiumsdåser.
I lørdags så jeg "tabernes finale" på Ofelia Beach, og var bagefter i Nyhavn for at nyde en kold øl på bolværket, og her slog det mig, at Lomborg faktisk heller ikke medregnede to meget væsentlige omkostninger:
- Min personlige omkostningen ved at skulle aflevere flasken i butikken igen.
- Min personlige omkostning ved, at skulle forsvare åben - men ikke tom - emballage overfor agressive pantsamlere.
Nummer 1 kender jeg særdeles godt. Det kræver lang tids overtalelse af mig selv, før jeg får taget mig sammen til at bære de 10 tomme dåser/plastflasker ned i Irma for at indkassere panten. Faktisk står jeg hver gang og overvejer, om jeg nogensinde gider gøre det igen. Jeg er ikke i tvivl om, at de 10-15 kroner jeg får i pant, langt fra modsvarer det besvær jeg har ved at aflevere dåserne. Kun min mors opdragelse får mig ned i butikken.
Nummer 2 var den jeg oplevede i lørdags i Nyhavn. Aggresive pantsamlere kom jævnligt og løftede i vores øl/vand, for at mærke om de var tomme, så de kunne tage dem. Det var svært at sidde i fred, og vores samtale blev hele tiden afbrudt, når en fremmed hånd blev stukket ind under ens ben.
Hvad er så konklusionen? Hvis bare tomme dåser uden pant ikke havnede i naturen, tror jeg sagtens, vi kunne være bedre tjent uden pantsystemet. Men dåser uden pant havner desværre i naturen, så vi må nok leve med tidsspilde i Irma og agressive pantsamlere en rum tid endnu
1
- Forresten havner batterier også i skraldespanden, selvom de ikke burde... [↩]
Send dette indlæg