Hvis du har 5 timer og 39 minutter…
DR har en programserie om Danmark på skinner. En af filmene er København H - Frederikshavn med lyntoget. En tur på sølle 5 timer 39 minutter og 9 sekunder.
Se filmen i sin fulde udstrækning på DR's hjemmeside
Én forskel på Stockholm og København
I en artikel forleden om betalingsringen skriver DR, at ringen i Stockholm giver et samfundsøkonomisk overskud, men at det samme ikke nødvendigvis er tilfældet i København. "Det skyldes blandt andet, at der er forskel på, hvilke faktorer man indregner som samfundsmæssige omkostninger." Jeg er ikke 100% inde i den svenske metode, men jeg vil tro, at de medregner stort set de samme effekter, som vi gør i Danmark.
Registreringsafgiften
Der er dog mindst én grundlæggende forskel: registreringsafgiften i de to byer/lande. Den høje registreringsafgift i Danmark betyder, at når en bilist dropper bilen, så mister staten et stort provenu. Det gør man ikke i samme omfang i Sverige. I Danmark vil tabet på benzin- og registreringsafgifter m.m. i høj grad modsvare indtægterne fra ringen.
Men dette er ikke en forskel mellem Danmark og Sverige på, "hvilke faktorer man indregner som samfundsmæssige omkostninger". Det er en forskel på, i hvor høj grad biler beskattes i forvejen i de to lande. Som følge af den høje registreringsafgift i Danmark har vi alt andet lige færre biler end i Sverige. Og dermed alt andet lige mindre trængsel som skal reguleres med andre midler.
Det betyder ikke, at det nødvendigvis er en dårlig samfundsøkonomisk idé. Men det betyder, at resultaterne fra Stockholm (og Oslo og London) ikke umiddelbart kan overføres til Danmark...
Hvad skal det koste at passere betalingsringen?
Et af de spørgsmål, der er aktuelle i forbindelse med betalingsringen, er, hvad det skal koste at passere ringen. Blandt andet har det været nævnt, at det skal være billigt (måske gratis) om natten og i weekenden.
Mindst tre ting afgør priserne:
- Den nødvendige reduktion i trafikken (jeg vil kalde dette "det økonomiske argument").
- Politisk retfærdighed (det politiske argument)
- Behovet for indtægter til statskassen (finansieringsargumentet)
Problemet er, at de tre argumenter i flere tilfælde strider mod hinanden.
Lad os først se på det økonomiske argument. Økonomisk er spildtiden som følge af trængsel det langt mest tungtvejende argument for at indføre en betalingsring. Selvfølgelig betyder forurening og uheld også noget, men langt fra lige så meget som trængsel.1 Dette betyder, at prisen for at krydse ringen primært skal målrettes reduktion af trængsel. Altså skal det være dyrest at passere ringen, når der er meget trængsel. Det vil specielt sige ind mod København om morgenen (hvor trængslen er størst), men også ud om eftermiddagen. På andre tidspunkter bør der sandsynligvis være en relativt lav pris, da der trods alt er relativt lidt trængsel i København midt på dagen. Økonomisk bør man desuden ikke målrette indtægterne til noget bestemt formål, men bruge dem, hvor de gør mest gavn i samfundet.
De politiske argument strider som nævnt i flere tilfælde mod de økonomiske. For det første er der (/har været?) en relativt stor fokus på miljøgevinsterne. Desuden er der et "slagsmål" mellem Københavnerne og omegnen, om hvor ringen skal ligge. Og ingen lader til at turde nævne, at Københavnerne skal kunne køre billigt ud af byen om morgenen og billigt tilbage igen om eftermiddagen (hvilket bl.a. ville være til stor glæde for flere af os i Incentive Partners
). Dog kan man politisk argumentere for, at den sidste del af rejsen (fra station til arbejde) er mere besværlig for københavnerne, da den kollektive trafik i omegnen ikke er så fintmasket som i København. Politisk er det også svært at tage noget fra folk, uden at tilbyde dem et alternativ. Politikerne vil derfor målrette indtægterne fra betalingsringen mod mere kollektiv trafik, så folk har et "reelt alternativ".
Finansieringsargumentet vil jeg gå let henover. Det hænger jo sammen med de andre argumenter, da man alternativt kunne hente pengene via andre skatter. Økonomisk bør trængselsafgiften være relativt høj, da efterspørgslen efter transport er relativt inelastisk og derfor en god skattebase. Politisk er det måske nemmere at straffe de "onde bilister" (og samtidig løse et trængselsproblem), end det er at skaffe pengene andre steder. Så finansieringsargumentet er egentlig bare, at prisen skal være lidt højere end man ville have sat den, hvis ikke riget fattedes penge. Og måske at ikke alle pengene skal målrettes øget kollektiv betjening.
Hvor vi ender, vides endnu ikke...
- Dyk evt. ned dybt ned i Transportøkonomiske Enhedspriser for at se, at hovedparten af den samfundsøkonomiske eksterne omkostning pr. km i bil skyldes trængsel. [↩]
“Betalingsring” ved hjælp af det eksisterende P-afgiftssystem
Vores kollegaer på DTU Transport, Niels Buus Kristensen og Otto Anker Nielsen, har i dag en kronik i Berlingske, hvor de foreslår, at man - i stedet for en egentlig betalingsring - indfører en "betalingsring" ved hjælp af det eksisterende P-afgiftssystem.
Ikke nogen dum idé i mine øjne. Måske er det vejen, vi skal gå?
Kan det nu passe?
Gitte Lillelund Bech (V) udtaler til Dansk Handelsblad: "Ser man på cigaretterne, forventer man et fald i salget i Danmark på 70 millioner styk, men en stigning i grænsehandlen på 525 millioner styk."
Jeg vil godt give hende ret i, at det er "ret vildt". Det er vel næppe realistisk, at dem, der stopper med at købe cigaretter i Danmark, begynder at ryge SÅ meget mere? Det er jo kun de nye grænsehandlende, der driver væksten i forbruget...
Det må være gået galt et sted. Er det ved Skatteministeriet, Dansk Handelsblad eller Gitte Lillelund Bech?
Så husk KDNP: Kan det nu passe?
Har du klikket på den?
Har du lagt mærke til, at man på rejseplanen.dk kan se, hvor meget CO2 ens rejse udleder afhængig af om man rejser med kollektiv trafik eller med bil?
Har du prøvet at klikke på den? Det havde jeg ikke indtil for nylig.
Men hvis jeg havde klikket på den, ville jeg have set, at hvis jeg rejser fra København til Århus med bil, udleder jeg ca. 2,6 kg CO2 mere, end hvis jeg tog toget. Ved DONG kan jeg i dag købe 1 tons CO2-reduktion for 104 kr. Så jeg kan annullere CO2-forskellen mellem bil og tog for ca. 27 øre og køre i bil med god samvittighed.
Det er da billigt for en god samvittighed!
Sigende grafer…
BBC bragte i går en række interessante grafer fra økonomer. Specielt billede nr. 2 og 8, synes jeg, er interessante. Og så teksten til billede 12 (som også ville passe godt til billede 8):
"The EMU architects assumed that once there was no possibility of future devaluations, all countries would recognise that they had to march to the beat of the German band."
I guess they were wrong...
Statistik med forbehold
"En statistiker er en person, hvis livsdrøm er kun at tage fejl 5 pct. af tiden."
Billige grænsebajere koster kassen – og dyrebar tid!
Man kunne fornyeligt under overskriften ”Billige grænsebajere koster kassen” finde en lille analyse af det økonomiske incitament for sjællændere til at tage turen sydover til Tyskland for at gøre et større indkøb.
FDM fandt frem til at en besparelse ved at handle i Danmark:
Konklusionen var at omkostningerne til transport overstiger besparelsen på indkøbet, og at man derfor med fordel kan handle i Danmark.
I analysen bliver der ikke taget højde for tidsomkostningen forbundet med turen. FDM har taget udgangspunkt i en billist med 100 km til Rødby. Det svarer ca. til Næstved (rejsetid på Krak.dk: 70 min.). Dertil kommer færgeturen (Scandlines sejlplan: 45 min.). Lad os groft antage, at rejsetiden i Tyskland og ventetid ved færgen svarer til transporttiden forbundet med at gøre sine indkøb i Danmark, så tidsforskellen samlet er 105 min.
Hvis tiden værdisættes som man normalt gør i samfundsøkonomiske analyser, er værdien 79,4 kr. pr time. Det betyder, at tidsomkostningen for turen er 556 kr., hvis der er to personer i bilen. Tidsomkostningen overstiger dermed omkostningerne til benzin og slid.
Meromkostningen ved at handle i Tyskland er dermed 300 kr. + 556 kr. Uanset størrelsen af tidsomkostningen, så kan det konkluderes af resultaterne, at skal det give økonomisk mening at tage turen, så skal der fyldes rigtigt, rigtigt meget i indkøbsvognene…


